I dokumentaren ”Armadillo” af Janus Metz bliver man som seer, med det samme udsat for dokumentarens centrale problemstilling. Det kommer tydeligt til udtryk gennem dokumentar. Man får hurtigt en fornemmelse af at der bliver lagt stor vægt på soldaternes perspektiv og deres handlinger.
Det kommer tydeligt til udtryk allerede fra begyndelsen hvor vi ser hvordan de unge mænd, de kommende soldater siger farvel til deres familier og hvordan de kommer igennem en hård fysisk og psykisk træning. Dokumentaren tematik kredser gentagende gange omkring den brutale verden som det almindelige mennesker aldrig oplever og afslører en side, af virkeligheden som normalt bliver glemt. Den her store gråzone som tydeligt kommer frem i en større konfliktzone. Armadillo giver ikke kun et indblik i hvordan krigen i Afghanistan bliver ført, men også et større overblik over hvordan krig påvirker menneskets moral og mentale tilstand, samt hvordan voldsomme situationer kan svække synet mellem hvad der er rigtigt og forkert.
Dokumentaren følger en gruppe unge soldater som bliver udsendt til en militærlejr i Afghanistan. Dokumentaren er meget observerende vi kommer helt tæt på soldaterne, og vi ser, hvordan de håndter krigen mod Taliban, men også hvordan deres hverdag ser ud når de ikke er ude i marken. Det giver et detaljeret indblik i hvordan de håndterer nervøsitet, frygt og hvordan under de voldsomme og pressede situationen stadig holder hovedet koldt og fokuser på deres mål. Vi oplever også den interne konflikt mellem soldaterne, hvor de diskutere deres håndtering af Taliban hvilket har skabt en kæmpe debat om krigens regler og menneskerigtigheder.
Det er gratis at oprette en konto