Medieanalyse af dokumentaren 'Armadillo'

Armadillo er en dansk dokumentar instrueret af Janus Metz, hovedparten af fortællingen foregår i Helmand-provinsen i Afghanistan, her får man et indblik ind i de udvalgte soldaters hverdag, og hvilke former for udfordringer, der kan forekomme under en militærudsending. I dokumentaren bliver vi introduceret for Mads, Kim, Daniel & Rasmus, stereotyper bliver indprentet hos dem alle, Mads ses som den følsomme idealist, Daniel som den tapre soldat, Kim opfattes som den gode ven & Rasmus som den frygtløse leder.

Dokumentartype:

Armadillo er en observerende dokumentar, dette ses ved at dokumentarens endemål er at udbrede viden om realiteten i en krigszone. Der har før dokumentarens filmning højst sandsynligt forgået et langt forløb af research, samt optræder de udvalgte personer i dokumentaren så naturligt som muligt, da kameraets tilstedeværelse i stedet skal føles som fluen på væggen. Der bliver brugt håndholdt kamera og panorama, mens der sjælendt bliver gjort brug af dialog-scener, voice-over og interviews. Disse ting karakterisere en observerende dokumentar.

Fakta- & Fiktionskoder:

I den første del af dokumentaren (00:00 – 01:20) gøres der brug af fiktionskoder, en stille musik afspilles, mens der bliver filmet udover over landskabet, soldater og helikopter, synkronlyd bliver hermed blandet med asynkronlyd, der bliver gjort brug af voice-over, da en ikke synlig overordnet tiltaler soldaterne. (01:07-01:20) bliver der igen indsat en ny form for musik, her er det i stedet rock musik, intentionen med den musik er muligvis i starten at give seeren en følelse af vildskab & forskrækkelse. (01:22-02:10) Skiftes der brat til synkron lyd, da vi befinder hjemme hos Mads sammen med hans familie, mens de spiser aftensmad & taler om Mads’ snarlige udsending til Afghanistan, stilheden på grund af den nu manglende musik, gør at situationen hjemme hos Mads føles akavet. (02:11-02:45) Skiftes der tilbage til Mads og hans soldater kammerater, da de afholder en afskedsfest inden de tager afsted, her fremkommer igen en følelse af vildskab på grund af den asynkrone lyd. Brugen af kameravinklen hjemme hos Mads præges af fiktionskoder, da der filmes tæt på personernes ansigter, her bliver stemning dermed i stedet præget af personernes fremtoning og mimik i stedet for en indsat lyd, dette kan også medvirke til at få klippet til at virke mere virkelighedstro. (04:50- 5:10) Ses der en overgang, der starter med nærbillede af Mads i normal kamera perspektiv, for derefter at fade over i et halvnær billede af Daniel fra frøperspektiv, for at skifte over til et halvtotal billede af soldaterkammeraterne og for til sidst at klippe til et total billede ud over landskabet, som er taget i fugleperspektiv. Imens disse klip filmes, spilles en langsom og trist musik, altså her bliver der igen benyttet asynkronlyd for at skabe en særlig stemning og autencitet. (35:40-35:44) Bliver der filmet ultranær, efter at nogle soldater får oplyst at deres soldaterkammerater er kommet til skade, samt er den synkronelyd fra en helikopter blandet med asynkronlyd fra en trist musik der afspilles henover klippet. Dette billedudsnit bruges til at vise os, hvilke følelser soldaterne har i situationer som denne og hvordan de bliver påvirket efter sådan en nyhed. Dette giver os et omfangsrigt indblik i personernes fødselsmæssige op- og nedture. Derfor er hvert et billedudsnit et bevidst valg mellem fakta- og fiktionskoder truffet af filmholdet.