Den evige kamp

Jeg stod der og kiggede på, helt skræmt. Erik var bundet fast udenfor, og Otto Silverhjelm stod foran ham med et smil, der fik alle til at blive skræmt af ham. Jeg vidste bare, at han havde planlagt noget slemt. Otto havde altid brug for at vise, at han bestemte, og ingen turde sige ham imod. Han havde tvunget to andre drenge til at hjælpe sig, og man kunne tydeligt se på dem, at de egentlig ikke ville være med men ingen turede at sige noget til Otto.

Otto startede med at tage sin lommekniv frem og true Erik, og han holde den helt tæt på hans ansigt. Det var, som om han nød at se Erik kæmpe for ikke at vise, hvor bange han var. Men det værste kom først bagefter, da Otto gik over og hentede en spand med varmt vand. Først hældte han lidt på Eriks ben, og så en stor omgang på hel hans krop. Vi kunne se, at det gjorde virkelig ondt, som om vandet brændte sig fast. Erik prøvede at holde masken, men man kunne se smerten i hans øjne. Det var ikke rart at se på, men jeg kunne ikke få mig selv til at kigge væk.