Jeg siger det bare, Det må være slut med den der ide om, at “han vil jo bare hilse”. Nej, din hund vil ikke bare hilse. Den vil hoppe op ad mig med sine sjappede, beskidte poter, mens du står der og smiler undskyldende, som om det her er en sød, lille gave, jeg bare skal tage imod.
Jeg var ellers i godt humør. Gik og nød, at solen endelig var begyndt at varme lidt, og at vinteren var rent faktisk i vinterhumør, med et friskt lag sne over vejen. Men så kom den. Den klamme hund, drivvåd efter at have fræset gennem sjap-pølene, og før jeg når at reagere, har jeg tredive aftryk af dens glæde på mine bukser, og min dag er ligesom mine bukser, trist.
Ejeren? Står bare der med hænderne i lommerne. “Årh, undskyld, han er bare lidt glad.” Nå, men det er jeg ikke længere.
Face-time
Jeg var nede i en Netto og købe ind sammen med mange andre da jeg hører en næsten råbe bag mig.
”JA JEG ER BARE LIGE I NETTO! HVA SÅ?”
Jeg vender mig om. Og ganske rigtigt står der en person med strakt arm uden høretelefoner med telefonen på fuld volume. På skærmen er der en anden person som er lige så ligeglad med, at vi andre også eksisterer. De taler om weekendplaner, om kollegaer som er nogle idioter og hvilken slags hakket oksekød som er bedst til lasagne. Jeg aner ikke hvorfor, men åbenbart er det også mit problem nu.
Det er gratis at oprette en konto