Sandsynlighedsregning og kombinatorik

Sandsynlighed bruges til at kunne forudsige noget om fremtiden for, at en bestemt hændelse sker.

Umiddelbart kan vi inddele sandsynlighed i to former.

Statistisk sandsynlighed

Statistisk sandsynlighed bygger på data vi finder. Enten noget der er opsamlet eller noget vi eksperimenterer os frem til.

Allerede opsamlet data

Her finder man sandsynligheden for en hændelse ved at kigge på en statistik.

Eks.: Statistisk set har hver femte skoleelev en smartphone med knækket glas. Derfor er sandsynligheden for den hændelse, at en tilfældig elev har en ødelagt skærm, 15, 20 % eller 0,2. (Man bestemmer selv, hvordan man angiver sandsynligheden)

Eksperimentel sandsynlighed

En anden form for statistisk sandsynlighed. Her eksperimenterer man sig frem til sandsynligheden.

Eks.: Jeg har slået 100 gange med en alm. terning (6 sider). Ud af de 100 slag var det 17 gange en 6’er. Det vil sige at sandsynligheden for hændelsen ”en 6’er” er ud fra vores eksperiment: 17 %, 0,17 eller 17100.

Ofte snakker man i forbindelse med eksperimentel sandsynlighed om ”De store tals lov”. Dette betyder, at jo flere eksperimenter, jo mere ”præcis” sandsynlighed vil man normalt få. Eks.: Hvis man slår 6 gange med en alm. terning, vil man nemt kunne opleve, at ingen af de 6 slag er en 3’er. Det vil dog være usandsynligt, at ingen af de 100 slag er en 3’er.