A.a Forklar, hvordan physostigmin vil påvirke impulsoverførslen i synapsen vist i fig. 1.
Natrium/kalium-pumpen er i stand til at flytte Na-ioner ud- og K-ioner ind i cellen. Hver gang der bliver flyttet 3 Naud, har pumpen kun transporteret 2 Kind. Dette medfører en negativ intracellulær væske. Dette skaber en spændingsforskel, som i hvile ligger på ca. -70mV. Signalet åbner Na-kanalerne i cellemembranen. Nu strømmer der Na-ioner ind i cellen. Hvis der kommer så mange Na-ioner ind i cellen, at spændingsforskellen(Depolarisering) overskrider den såkaldte tærskelværdi, sker der et aktionspotentiale.
Figur 1
Dette foregår på den måde, at Na-kanalerne lukkes pga. depolariseringen. Dette registrerer K-kanalerne, som åbnes, og K-ioner strømmer ud af cellen. Ændringen får altså de næste i rækken til at åbne sig, og der er tale om en slags domino-effekt, eller en bølge, hvor impulsen sendes henover axonet ud til endeknoppen.
Acetylcholin er et transmitterstof, som overfører impulser fra nerver til muskler, som ses på fig. 1. acetylchollinesterase er et enzym som spalter acetylcholin, hvorefter impulsen stoppes. Det giftige stof, physostigmin, hæmmer denne acetylchollinesterase. Spalter acetylchollinesterase ikke acetylcholinen, får acetylcholinen ’lov til at blive siddende i receptorerne, og dermed sende impulser til musklen uden at der er nogen som stopper/spalter den. Resultatet er at impulserne fortsætter. Zoomer man lidt ud, vil det i praksis, eller hos den forgiftede person, ligne rystelser eller spastiske bevægelser.
Det er gratis at oprette en konto