Kvantitative metoder fokuserer på generelle og målbare data – f.eks. spørgeskemaer med ja/nej-svar, eksperimenter og målinger. Resultaterne kan sættes på grafer og sammenlignes statistisk.
Kvalitative metoder går i dybden med individers oplevelser – f.eks. interviews og observationer, hvor man fortolker adfærd og svar.
Samme metode (fx spørgeskema) kan bruges både kvantitativt og kvalitativt – det afhænger af hvordan man anvender den.
Eksempler:
Observation: Kvantitativ = hvor mange leger med biler. Kvalitativ = hvordan børn leger.
Interview: Kvantitativ = faste spørgsmål. Kvalitativ = åbne, uformelle spørgsmål.
Eksperiment: Undersøger reaktioner på påvirkninger, ofte i kontrollerede omgivelser.
1.2 Forsøgseffekter og fejlkilder
Undersøgelseseffekten (Hawthorne-effekten): Deltagere ændrer adfærd, når de ved, de bliver observeret.
Selvrapportering: Deltagere overvurderer ofte sig selv eller svarer, som de tror, de "bør".
Pygmalioneffekten: Forskerens forventninger kan påvirke deltagerne og tolkningen af resultater.
Repræsentativitet: Resultater skal bygge på en bred deltagergruppe for at kunne generaliseres.
Undersøgelsesrammer: Naturlige omgivelser giver mere realistiske resultater, men mindre kontrol.
Validitet: Undersøgelsen skal måle det, den faktisk vil undersøge.
Reliabilitet: Resultaterne skal kunne gentages med samme resultat.
1.3 Etiske overvejelser
Tidligere eksperimenter som Watsons "Lille Albert" og Milgrams lydighedsforsøg var etisk problematiske og ville ikke kunne gennemføres i dag.
Etiske dilemmaer findes stadig i moderne forskning, især ved brug af dækhistorier og fejlinformation for at undgå undersøgelseseffekten.
Det er gratis at oprette en konto