Fotosyntese: opbygning og eksperimenter

Forsøg 1: Fotosyntesens aktivitet som funktion af lysintensitet7

Formål7

Teori7

Materialer8

Fremgangsmåde8

Resultater8

Diskussion + konklusion9

Forsøg 2: Fotosyntese med to forskellige lamper10

Formål10

Teori10

Materialer10

Fremgangsmåde10

Resultater + konklusion11

Forsøg 3: Bølgelængdernes indflydelse på fotosyntesen12

Formål12

Teori12

Materialer12

Fremgangsmåde13

Resultater13

Konklusion og diskussion13

Bladets og kloroplasternes opbygning

Planter indeholder mange tusinde eukayoter, som hører ind under gruppen af organismer. Eukayoter er bygget op af en hård og firkantet cellemembran. Fotosyntesen foregår i nogle organeller inde i cellen, som hedder kloroplaster.

Nedenfor til højre kan vi se en forstørret kloroplastercelle. Den er omgivet af en dobbelt membran, både en ydre og en indre. Den har også en tredje membran, som kaldes for thylakoidmembranen. Inde i den har vi bl.a. en masse tallerkenlignende thylakoider. De danner med mellemrum nogle stakke som hedder grana. Det er inde i denne membran at fotosyntesens lysproces foregår. Membranen er dækket med klorofyl og andre pigmenter, som opfanger solens lysstråler.

Thylakoidmembranen ligger i en geleagtig væske, kaldes stroma. Det er her fotosyntesens mørkeproces foregår.

Både stromaet og thylakoidemembranen ses på skitsen nedenfor.

Lysprocessen

Første trin er absorption af lysenergi i antennemolekyler, som består af proteiner, hvortil der er bundet klorofyl A og andre pigmenter. Fra antennemolekylet sendes energien til reaktionscenteret P680, hvorefter der frigøres to elektroner, fordi de bliver så energirige af solens energi. Ved denne frigivelse fra klorofylet, sker der en spaltning af et vandmolekyle. Spaltningen af vandet fører til frit ilt og protoner (H+). Planten vil nu frigive den frie ilt. H+erne bevirker, at der opstår en protongradient som kan danne ATP ud af ADP, men den mangler stadig energi.