Kærlighed og jalousi i May Schacks 'Kærlighed'

I tekstuddraget fra May Schacks, Kærlighed, udgivet i Psykologisk opslagsbog i 1987, skildrer May Schack kærlighedens følelser mellem to mennesker.

Schack ser kærlighed som en utrolig dejlig og vigtig del af et godt liv. I tilknytning til hendes mening om, kærlighedens vigtige del af et fuldendt menneske liv, skriver hun desuden hvor uhåndgribeligt svært det er at beskrive kærligheden. Digtere har ofte skrevet om kærligheden, og har ved hjælp af lyrikken formået at nærme sig dette svært beskrivelige begreb. May Schack føler, at nogle digtere har beskrevet kærligheden som et produkt, udsprunget af den borgerlige familieform. Selv mener Schack ikke at man kan indkredse kærligheden til at være én bestemt følelse eller et bestemt forhold, men at kærligheden danner grobund, alt efter hvilket samfund, hvilken kultur og historie man befinder sig i. Hun argumenter endvidere for, at kærligheden ikke kan være et produkt af den civile familieform, da lyrikere lang tid før, har skildret deres version af kærligheden.

Hun synes, at vi i vores kultur hovedsagligt er enige om, at to mennesker der er forelsket og seksuelt drages af hinanden, er kærlighed. Forbliver man forelsket i hinanden, kan parrets samleven resultere i familieforøgelse – fødslen af et barn som traditionelt kaldes kærlighedens frugt. Hun mener, at nyforelskelse vækker stor glæde, og er utrolig betydningsfuldt for mennesket. Det at blive værdsat, og få sin kærlighed gengældt, er en følelse som nærmest er generel for mennesket. I forlængelse af hendes synspunkt, omkring hvor stærke følelser man kan skabe til et andet menneske, trækker hun myterne om Tristan & Isolde og Romeo & Julie frem. Myter om to elskende par der har så store følelser for hinanden at de er villige til at dø. De frembragte eksempler, viser blot at hun er tilhænger af kærlighed, udover at hun som sagt også nævner, at det nærmest er en nødvendig del af et lykkeligt menneskeliv. May Schack er ikke blot tilhænger af kærlighed, hun holder også på at bliver man gift, og giver sit ord på at leve sammen til døden hinanden skiller, så gør man det. Hvilket ses i det, at hun er uforstående overfor dem der lader sig skille, da hun ikke forstår at så ellers stærke følelser kan krakelere.