I denne materialistiske og kapitalistiske verden vi lever i, har enhver midler til at købe så godt som alle de brugsting, som han eller hun måtte drømme om at eje. Det kunne være en emhætte med ekstra sugeevne, en automatisk støvsuger eller en vaskemaskine der ikke kalker til. Disse moderne mennesker har altså hænderne fulde af penge, som de glædeligt vil spendere på noget de mener de har brug for. Der er derfor sket en rivende udvikling af genstande, med nye smarte funktioner, der appellerer til mennesket der har alt, men som gerne vil have mere, ved at foregive at være et stykke funktionelt og ikke mindst nødvendigt inventar.
Jeg spørger nu mig selv, såvel som jer, om der overhovedet længere er et grundlag for udvikling af nye brugbare opfindelser? Se engang på den umiddelbart smarte drink-cap, som fik spået en enorm succes pga. sin evne til at hjælpe dig med at drikke af en dåse. Ingen kender til den i dag. Eller den såkaldt anvendelige og super moderne CD-sugekop, der skulle hjælpe dig med at tage dine CD’er ud af anlægget. Den er gået ud af produktion. Fælles for de to opfindelser er at de begge blev opfundet for bare et par år siden, og at det kort tid efter kundernes investering, i disse sager, viste sig at genstandenes funktion var overflødig, og at genstanden var uanvendelig.
Det er gratis at oprette en konto