315007 Kildedamsskolen, Afdeling Vipperød 4.maj 2017 Klasse / Hold: 9.e
Dansk, skriftlig fremstilling
UNIlogin: Alia0055 Side 1 af 2
1. En ny form for fællesskab
I flere år har digital mobning været et tilbagevendende emne i den danske debat. Der er ofte kampagner, og vi får af vide at det er et kæmpe problem, som der skal mere og mere fokus på. Men er det virkelig så udbredt, og kan vi overhovedet kategorisere det som rigtig mobning?. Hvis man ikke selv har været udsat eller været vidne til digital mobning, så kan det være svært at se det slemme i det, da det jo “bare” er på nettet. For mange vil det nok også være uforståeligt at der bliver sagt at digital mobning er værre end fysisk mobning, for hvordan kan nogle beskeder på nettet være værre end at blive slået i skolegården?. Jeg kan godt følge de folk, i at det kan være svært at forstå, hvis man ikke har oplevet det. Men det der er med digital mobning, er at det ikke ender når man tager hjem fra skole, arbejde eller hvor mobningen nu foregår. Ved digital mobning fortsætter mobningen, lige meget hvor du er, og på den måde bliver alle dine “safe spaces” til skolegården. Men hvordan er digital mobning startet? Var der nogen der besluttede at det ville være nemmere at mobbe på nettet?. Jeg tror desværre ikke man kan skyde skylden på nogen, selvom det i høj grad ville være nemmere for alles vores samvittigheder. Jeg tror at mennesker tilpasser sig til det miljø, og den kultur de er i. Da næsten hele verdenen begyndte at flytte deres liv til sociale medier, så tror jeg mobningen fulgte med automatisk. Så selvom der ofte bliver sagt at digital mobning er blevet så stort, fordi folk så kan gemme sig bag en skærm, så tror jeg at dem der mobber digitalt også ville mobbe fysisk, hvis de sociale medier ikke var der. En idiot på de sociale medier, er vel også en idiot uden de sociale medier. Grundene til at folk mobber, er også stadig de samme som for 20 år siden tror jeg. De keder sig, har dårligt selvværd eller er bange for selv at blive mobbet. Dog tror jeg, at det med at være bange for selv at blive mobbet, spiller en stor rolle under digital mobning. Som sagt så har de fleste mennesker flyttet meget af deres liv, over på de sociale medier, og det er også der at rigtig mange både unge og voksne, finder deres fællesskaber. Om det er så er på online spillesider eller forskellige interessegrupper på facebook, så er det ligeså vigtigt at være med i fællesskabet på de sociale medier, som det er at være med i fællesskabet på arbejdspladsen eller i klasseværelset. Derfor vil de fleste også gøre meget for at forblive i det fællesskab, eller bare komme ind i det til at starte med. Og så kan at udstille andre for ikke selv at blive udstillet, hurtigt blive aktuelt. Jeg ville selv gerne kunne påstå at jeg aldrig kunne finde på at udstille andre på nettet, eller bare medvirke til det det, men jeg må indrømme at det nok ikke helt er sådan. Selvom de fleste ikke vil det, så synes jeg det må være et skridt i den rigtige retning, at anerkende hvad man selv faktisk medvirker til. Som ung på facebook, er jeg med i flere grupper som udstiller enormt mange mennesker. Alle grupperne beskriver deres interne fællesskab, som et sted der er lavet, udelukkende for at alle skal have det sjovt. At det er på andres bekostning, bliver der ikke reklameret så meget med, men det finder man ret hurtigt ud af. Men hvorfor melder man sig så ikke ud, når man finder ud af det?. I mit eget og mange andres tilfælde så Elevens underskrift (med UNIlogin) Tilsynsførendes underskrift
Det er gratis at oprette en konto