Den var på størrelse med en tiger, den lignede også at den lige havde været i hænderne på en. Lugten af sure tæer gav en underlig følelse i mave. Mon det var laksen fra i går der gjorde det? Jeg løftede den langsomt, eller prøvede i hvert fald på det, den vejede nemlig mindst ligeså meget som fem babyer. Det lykkedes for mig at få den opover knæene, men stanken af sure tæer fik mig til at tabe den igen, selvfølgelig landede den lige ovenpå min fod. Som jeg havde forstuvet tidligere i dag på arbejde, henne på byggeriet. En kæmpemæssig sten var faldet ned fra himlen som man siger, og den ramte præcis der hvor kufferten ramte min fod nu. Selvfølgelig råbte jeg og skreg op, så selv naboernes naboer kunne høre det tydeligt. De triste huse lysnede op, som titusind ildfluer og folk kiggede ud af vinduerne, råbende, spørgende og de virkede heller ikke for glade.
Jeg satte mig ned og prøvede at slappe af på det dystre loft. Det lykkedes mig at åbne kufferten og undrede mig selv over hvorfor jeg havde prøvet at løfte den op tidligere. Stanken af sure tæer forsvandt og der kom en ny duft, lugt eller stank, kald det hvad du vil, men det var en ukendt lugt.
Det er gratis at oprette en konto