Dødens sø

Han vidste det! Han vidste det, at nu ville det blive afsløret, en af eleverne havde sladret. Han vidste, at han aldrig skulle have sagt ok til, at de fik telefonen med. Det startede med, at de var ankommet til lejrskolen efter en dødssyg cykeltur på næsten to timer. I regnvejr. De fik en halv time til at indrette sig på deres værelser. Så skulle de mødes i den fælles opholdsstue for at blive orienteret om weekendens begivenheder. Det var Bjørn som rejste sig op. Bjørn var en vikar, som klassen havde fået med, fordi deres egen lærer havde snublet ned af nogle trapper og brækket benet. Bjørn så undersøgende rundt i lokalet. Det var som om, at han lige skulle tjekke, om alle var der. Han kiggede hele vejen rundt indtil, at han opdagede, at Mads manglede.”Hvor er Mads henne?” spurgte Bjørn og så undersøgende på Mads’ bedste ven Mathias. ”Han er inde på værelset, han var utrolig træt efter cykelturen og har lagt sig til at sove.” sagde Mathias som lød lidt nervøs. ”Okay, kan du ikke gå ind og vække ham? Det er vigtigt, at alle får informationerne om denne weekend.” Mathias skyndte sig ind på værelset, og vækkede Mads som var tæt på at sove. De gik sammen ind i stuen igen og satte sig ved siden af hinanden. Bjørn som midlertidigt havde sat sig ned, rejste sig op igen og sagde: ”Godt!” Nu hvor vi alle er samlede, vil jeg gerne løfte sløret for weekendens begivenheder. I dag, da det er fredag, har vi bestemt, at vi alle sammen skal slappe af og hygge os med lidt chips og slik. Han sluttede af med at tilføje: ”Til gengæld skal vi op kl. 9 i morgen tidlig, så kom ikke for sent i seng!” Den sidste sætning blev mødt af en højlydt klagen fra samtlige elever. Da rejste Frederik sig op og tyssede på sine klassekammerater, og sagde:” Lad os nu lige høre hvorfor vi skal så forbandet tidligt op” derefter satte han sig ned og stirrede på Bjørn, som nærmest så lettet ud over den pludselige stilhed. Bjørn svarede:” Grunden til at vi skal så tidligt op, er at vi skal spise morgenmad og smøre madpakker. For vi skal nemlig ud i skoven og være rigtig friske og gå en tur.” Folk begyndte lige så stille at beklage sig igen. De gad ikke gå en tur i skoven. Hans sidste bemærkning den aften var:” Men, I skal pakke badetøj, for grunden til at vi skal gå en tur er, at vi skal gå igennem skoven, til en sø som altid er ren og fordi den er omkranset af træer, er der helt vindstille. Så vi skal nok få en fed skovtur i morgen.” alle eleverne nikkede anerkendende til hinanden, og snakken var allerede begyndt, om hvem der skulle gå sammen den følgende morgen.