Det er tidlig morgen, solen er lige stået op. det er fredag, og jeg gider ikke i skole. Men det skal jeg. Jeg går i bad, i rigtig koldt vand for at vågne. går ind på mit værelse, det er meget lille og lidt indelukket. Men jeg gider ikke rulle gardinet op. mens jeg tager tøj på finder jeg et par strømper, lugter lidt til dem for at finde ud af om de er gode nok. Men kaster dem fra mig igen, lugten mindede lidt om rådden fisk. Jeg har aldrig været god til at rydde op eller gå ud med vaske tøj. Jeg spiser morgen mad, og læser avisen. Jeg ser alle dødsannoncer og bliver helt trist. En af mine klassekameraters mormor er lige død, jeg får øje på hendes navn. Jeg spiser færdig får det lidt dårligt men jeg kommer nok over det. Jeg tager cyklen, men mit fordæk er næsten helt fladt Så det gør det ekstra hårdt at træde. da jeg kommer hen på skolen, ser jeg at vi har fået fri de to sidste timer, det er den bedste nyhed jeg har fået ind til nu. Alle de andre kommer, undtagen ham hvis mormor er død. ingen snakker om det, men alle ved hvorfor han ikke er der. Vores lære kommer, der går lidt snak rundt i klassen. Hun råber vores navne op, men da hun kommer til hans navn kigger hun ned i papirerne råber hans navn. Og i det bliver der meget store rum, fyldt med larm helt stille. Alle kigger op, som om de forventer hun skal sige noget. Men hun går bare videre. døden rammer os alle, men der er ingen der snakker om den. Jeg synes det er synd for ham. jeg har kun mistet en kat, og der blev jeg rimeligt ked af det. men vis jeg mistede et familie medlem, ville jeg heller ikke komme i skole. Jeg tager hen til ham vi snakker lidt sammen, men ikke om hans mormor. Det er som om han helt har glemt hende, men det tror jeg ikke han har. Jeg vil ikke spørge ind til det, men kan næsten ikke lade være. Jeg tager hjem endelig weekend. Min mor spørger hvordan min dag har været, og rent refleks svare jeg fin hvad med din. Jeg går ind på værelset sætter mig foran tv’et nyhederne køre, de fortæller om de døde i Afghanistan. Jeg kan ikke høre på det, og finder hurtigt noget andet. Døden er endelig over alt, men vi prøver at gemme den. Vi prøver at gemme os fra virkeligheden. Man burde fortælle alle folk som det er, for alle ville jo opleve et døds fald så hvorfor ikke være forbedret. Men ingen kan forbedrede dig, på det når det sker, man må bare prøve at komme videre sådan er livet. Jeg har tænkt mig at tage ud at fiske, men et eller andet påvirker mig. Jeg kan ikke finde ud af hvad, men jeg ender hvert fald med at blive hjemme. Weekenden er næsten slut, og jeg har ikke lavet en skid. Jeg tager, i skole igen er ham kommet. Jeg sætter mig ved siden af ham, spørger hvordan det går. Vi snakker lidt om det hele, mens alle de andre kommer ind i klassen. De ignorere ham bare men det er på en måde godt nok jeg hjælper ham i timerne og så tager vi hjem til mig efter skole. jeg har helt glemt at hans mormor var død, det var lige som før. Vi spiller computer og bare hygger os, han tog hjem men jeg spillede videre. Døden er ikke farlig, og man skal ikke sørge når nogen dør. Selv om det er svært, for inderst inde er det eneste der hjælper er at snakke om det. Derfor forstår jeg ikke, hvorfor døden er et tabu. Jeg tog i skole, og alt forsatte som det normalt gør. Jeg tænkte lidt på det en aften, men glemte hurtigt det igen og falde søvn.
Det er gratis at oprette en konto