Biologi eksamensopgaver: immunologi, genetik og plantebiologi

Ved hjælp af en immonologisk metode kan man påvise tilstedeværelsen af et protein i blodet. Den immonologiske test kan blandt andet være Enzyme Linked ImmunoSorbent Assay (Elisa) som oftest er kendt ved testing af HIV-smittet blod. Elisa-metoden går ud på at man kobler et antistof til det protein man søger efter i blodet (dette kan gøres da antistoffer er specifikke og kun går efter et bestemt protein). Det hele foregår i nogle små plast-brønde, hvor det specifikke antistof er bundet til og når man derefter tilsætter blodprøven der indeholder proteinet (for en positiv test) og de to linkes sammen. Derefter tilsættes et nyt antistof hvorpå der også er et enzym. Ind i mellem skyldes det overflydende væk. Enzymet fungerer som en reaktant med et stof der tilføres og danner farve som kan ses visuelt eller med en maskine. Hvis proteinet ikke er til stede vil enzymet og det andet antistof ikke kunne bindes og vil derfor vaskes væk. På denne måde kan man påvise tilstedeværelsen af proteiner i blodet.

b.

Når et gen videreføres fra forældrene til barnet, arves de genetiske fejl også. Hvis der er en fejl i genets kode for et proteinstof, vil der også ske en fejl i produktionen, altså vil man ikke producere det nødvendige protein. Hvis det kun er fra den ene forældre man har arvet et genkode for proteinet, med en fejl på dannes kun halvdelen af den mængde man har brug for. Hvis det er begge forældre, dannes der slet intet. På figur 1 kan man se at manglen af protein s er nedarvet. Der er 3 generationer, hvor ingen af bedsteforældrene (den ældste generation) er blevet testet. Dog har halvdelen af deres børn (3 børn i 2. generation) mangel af proteinet. Af 2. generation viderefører kun de 3 der har bevist at deres mængde af protein s er halvdelen af normalværdierne, til deres børn. I den sidste generation (den yngste) har af de der har mangel af proteinet videre givet det til 6 ud af 10 hvor de der i 2.generation havde normalværdi og ingen blodpropper haft, har deres børn heller ingen problemer haft. Den ene person i 2.generation er dog ikke blevet testet. Dog kan man se at ingen af børnene (4 af dem testet) har arvet det, derfor må vi gå ud fra at manden der ikke blev undersøgt heller ikke havde arvet fejlkoden fra hans forældre.