Disposition om magnetisme

Ordet magnetisme (Fe?O?) stammer helt tilbage fra de gamle grækere, i en by kaldt Magnesia i Asien. De havde fundet en speciel stenart, som kunne tiltrække jern. I 1820 en af elektromagnetismens opdagere Hans Christian Ørsted, at der er et magnetfelt rundt om en strømførende leder. Ved et magnetfelt bliver der dannet koncentriske cirkler rundt om lederen. Magnetfeltets retning er givet ved efterfølgende højrehåndsregel: Når tommelfingeren peger i strømmens retning, peger de øvrige fingre i magnetfeltets retning. Dette afgiver også hvor polerne ligger.

Alle stoffer påvirkes i en eller anden grad af et magnetfelt, selv om vekselvirkningen undertiden kan være så svag, at det kræver specialudstyr at påvise den. Per definition er ”magnetisering lig magnetisk dipolmoment per volumen”.

Forsøg 1) Magnetens poler: En stangmagnet er stærkest ved enderne, som kaldes for polerne. En frit ophængt magnet vil indstille sig i retning nord-syd. Den pol, der peger mod nord, kaldes nord-polen. Imens den pol der peger mod syd, kaldes sydpolen. To ens poler vil altid frastøde hinanden, mens en nordpol og en sydpol tiltrækker hinanden. Som nævnt er magnetfeltets retning givet ved højrehåndsregelen: Når tommelfingeren peger i strømmens retning, peger de øvrige fingre i magnetfeltets retning. Det afgiver også hvor polerne ligger i forhold til strømmens retning. Forsøg 2) Magnetfeltet omkring en stangmagnet: Hvis man anbringer en stangmagnet under en glasplade og drysser jernspåner jævnt ned over glaspladen, vil jernspånerne fordele sig i et mørkt mønster uden om magneten. Jernspånerne følger de magnetiske feltlinjer rundt om magneten og viser således magnetfeltet. De magnetiske feltlinjer går i buer mellem de to poler. Magnetfeltet er stærkest ved polerne og svagest omkring stangmagnetens midte. Forsøg 3) Model af magnetisme: En savklinge bliver magnetisk, når man stryger en stangmagnet hen ad klingen 10-20 gange. Bevægelsen skal ske hele tiden være i den samme retning. Forklaringen på stoffers magnetiske egenskaber er indviklet, men for mange år tilbage indførte man en model, der giver en grov, men brugbar beskrivelse af magnetisme.