Persondataloven er den lov der skal sikre personlige oplysninger ikke kommer ud eller bliver behandlet forkert. Persondataloven er de vejledninger og bekendtgørelser som skal hjælpe de enkelte personer til at kunne have personlige oplysninger for sig selv. F.eks. ville loven skride ind hvis personlige oplysninger sendes over Internettet eller hvis de bliver offentlig gjort på en hjemmeside uden egen fri vilje.
Datatilsynet:
Datatilsynet er dem der administrerer persondataloven og fører tilsyn med at loven overholdes. De føre tilsyn med enhver behandling der omfatter loven, bortset fra domstolenes behandlinger.
Behandling omfatter enhver måde at håndtere oplysninger om personer på. Som de vigtigste behandlinger er: Indsamling, registrering, systematisering, opbevaring, brug, videregivelse, samkøring og sletning. I modsætning til de tidligere registerlove er den nye lov altså ikke begrænset til kun at gælde for registre.
I 1996 gav justitsministeriet et udvalg til opgave at udarbejde et udkast til en ny lovgivning på området. Men først i 1999-2000 lykkedes det som tredje forslag.
Hvad gælder loven?:
Når en virksomhed, de offentlige myndigheder, og lig indsamler og registrere oplysninger om kunder og ansatte er der nogle regler der skal iagttages. Disse regler er de regler vi kalder persondatalov. Loven gælder oftest for personer men også virksomheder, forretninger, kreditoplysningsbureauers osv. I den offentlige og i den private sektor gælder loven for behandling af personoplysninger, som sker ved hjælp af computerteknik. Det gælder også hvis det føres manuelt. Loven gælder ikke for informationsdatabaser hvor i der er vedlagt, allerede offentliggjorte ting der er omfattet af medieansvarsloven. Oftest vil man sige at loven kun gælder for personer og det gør den primært også men også for virksomheder o.s.v.
Det er gratis at oprette en konto