Simon Fruelund debuterede i 1997 med novellesamlingen ”Mælk”, der består af fjorten sammensatte noveller, som gennemgående handler om modsætningerne jalousi og utroskab overfor oprigtig kærlighed og samhørighed, men også den manglende evne til at omgås andre mennesker og mislykket omsorg og nærvær er temaer i nogle af fortællingerne. Et eksempel på det sidstnævnte er novellen ”Mælk”.
Den vigtigste person i novellen er Olaf. For ham er han også den vigtigste person i sit liv. I hvert fald er hans hverdag domineret af en ”min-vilje-ske”-relation i forholdet til andre mennesker og til omverdenen. Det virker ikke som om, han lytter til omgivelserne overhovedet, og det kommer klart til udtryk i hans ytringer. Emma, som angiveligt er Olafs kone, opfordrer ham til at blive inden døre, da han vil gå ud, men hverken denne opfordring eller det dårlige vejr kan tale til hans fornuft. Styret af sin lyst (som beskrevet på side 34, linje 10: ”… Pludselig fik jeg lyst til at gå en tur”.) går Olaf sin vej uden at spørge Emma, om hun vil med. Det ville sandsynligvis også have været overflødigt, da det så tydeligt fornemmes gennem de få og korte sætninger, der udveksles, at det er underforstået, at Emma er imod hans beslutning. Han siger ikke farvel, da han går, men de skilles efter denne korte, anspændte dialog (mere herom senere). På samme måde hilser han ikke på den mand, han snart efter møder. Han benytter ingen former for performativer i den retning.
Det er gratis at oprette en konto