Måske er afgangselevernes sidste skoledag blevet voldsommere end for nogle år siden, men det er ikke overalt. Jeg har aldrig i mine 10, snart 11, skoleår oplevet så grov mobning, at det har fået mig til at holde mig væk. Jeg har derimod altid glædet mig til, at ”de store” kom udklædte og kastede med karameller.
Jeg synes, at Bente Boserup har fuldstændig ret i, at det er helt grotesk at blive enten tisset på eller banket med et baseballbat! Jeg er også fuldstændig enig med hende i, at man skal gribe ind med det samme, hvis noget sådan finder sted.
Med hensyn til forældre ansvaret synes jeg, at det udelukkende er forældrene, der har ansvaret! Det er videnskabeligt bevist, at den kærlighed og omsorg et menneske får de første to år af dets liv, er afgørende for resten af personens liv. Hvis mor eller far fx drikker eller tager stoffer, jamen så kommer den adfærd sandsynligvis fra hjemmet. Hvis man derimod bor i et godt og trygt hjem, med masser af omsorg og kærlighed, tror jeg ikke, at et sådan barn ville kunne finde på at lave disse såkaldte grove løjer.
Det er ikke kun et spørgsmål om ”drengestreger”, men meget grov mobning. Jeg synes endda ikke engang, at mobning er det rigtige ord. Det er langt værre at blive tisset på og tævet! Det er både fysisk og psykisk vold. Med det mener jeg, at hvis man bliver tævet med et baseballbat, er det ikke ”kun” blå mærker men også en frygt, der vil komme til at ligge i mange mennesker i rigtig, rigtig lang tid. For nogle måske resten af livet. Det er ikke kun fysiske ar, men ar på sjælen.
Det er gratis at oprette en konto