Digt inspireret af 'Jagten på et menneske'

Digt

Inspireret af romanen ”Jagten på et menneske”

Hanen galer, som var det morgengry.

Jeg står bag hjørnet, bag væggen,

bag busken, bag dig.

Jeg er menneskets skygge,

jeg er overalt.

Føler angst, føler frygt, føler frustration,

Men dog nærer, jeg en forkærlighed, en tryghed.

Jeg, det ene menneske, der ikke kan fanges.

Jeg, det ene menneske, der ikke kan jagtes.

Jaget hver dag, fra morgen til aften.

Bevar livet, holde pulsen,

det er de arbejdsløses kolde job.

Man kan fornægte og benægte,

til ingen nytte.

Det starter som et brev.

Det er hans tanker, han skrev.

-De lever af vores penge,

men til ingen nytte.

Kunne vi indføre jagtsystemet?

Fri for dem, bliver vi.

Fri for arbejde, bliver de.