Analyse af Cecilie Ekens roman 'Sikka'

Romanen handler om, at der er to forskellige øer(Chileos og Tauremøen). På Tauremøen bor slaverne som plukker mos, ankerne som er dem der holder fast på rebet for plukkerne, og Kimere Demetrios, som styre øen. På øen Chileos bor kimererne, som er skræmmende smukke. Pigen, Sikka lever på Tauremøen ud for Chileos kyst med sin familie. På øen Chileos hersker kimererne, som har særlige kræfter, der gør at resten af befolkning frygter dem. Hun lever som slave og plukker blå mos(taurem)på Tauremøen sammen med hendes søster, som hedder Halene. Allerede på første side fornemmer man angsten, hvor farlig og uhyggelig romanen er gennem beskrivelsen af klippegrunden og det flossede og slidte reb, som skal fungere som livline i det farlige slavearbejde på klippeskrænten. Sikka adlyder kimererne i et og alt, men en dag sker det, at søsterens reb er blevet slidt og hun ikke tør og fortælle Demetrios det, der hun frygter ham meget. Det ender så med, at Rebet holder ikke og søsteren falder ned fra klippen og dør. Sikka bliver meget rasende, og går så i mod Demetrios, hvor han advarer hende flere gange efter hinanden om, at han vil bruge kræfterne, hvis hun ikke holder op med at komme mod ham. Men det hun i virkeligheden gør er, at hun går i oprør mod ham, selvom han bruger kræfterne til sidst, men hun overlever og det er som om, at hun pludselig er i besiddelse af overnaturlige kræfter= point of no return. Sikka bliver så dømt til døden og bliver ført til Garga, hvor ingen er vendt tilbage i live før. Sikkas prøvelser fortsætter, sådan at hun kæmper mod tidevandets komme, den mystiske redning. Efter en nat bliver hun så bragt til hovedstedet Chileos Polis. Konflikten optrappes, da Sikka opdager, at det for hende mellem liv og død. Hun bliver bevidst om hendes rolle i Kimerernes øjne, hvilket ender i klimaks, da hun sammen med Kimere Xiamander opsøger uhyret Tyfoeus i vulkanens mørke dyb. Hun genkender undervejs gennem prøvelserne hendes barndomsfortælling, som hendes bedstemor lærte hende og bevidstgøres om dens betydning som ledetråd til lykken. Handlingen udtones i Sikkas beretning om bedstemorens fortælling, det gamle sagn om prinsessen Sikka og Atheus.