Analyse af Cecilie Ekens billedbog 'Mørkebarnet'

Cecilie Eken’s billedbog Mørkebarnet er en historie der er skrevet på vers og er illustreret af Malene Reynolds Laugesen. Mørkebarnet er en poetisk pædagogisk fortælling, som handler ud fra et barns verden og set fra et barns synsvinkel. Det jeg ønsker med analysen er, at finde svar på om ”Mørkebarnet” har til hensigt at de to søstre, bare er to vidt forskellige mennesker eller om de i virkeligheden er ét barn, med to sider af samme sind og hvis dette forekommer, hvordan påvirker det moralen og hele historiens fortolkning?

Billedbogens sprog er ikke avanceret og er let tilgængeligt, men selve forståelsen af billedbogens historie kan være lidt svær. ”Mørkebarnet” starter idyllisk med den første strofe ” Der bor to piger i en dejlig have/ hvor solen skinner ned fra himlens blå/ et sted hvor der er tusind ting at lave/ og næsten ingenting man ikke må”. Men det idylliske er en facade og den ene af pigerne som bliver kaldt mørkebarnet, er ensom og forladt. Hun lever i skyggen af sin søster. Mørkebarnet er modsætningen af søsteren lysbarnet, som får tryghed og kærlighed. Lysbarnet har alt og mørkebarnet har intet. Mørkebarnet er træt af at blive overset af forældrene. Hendes hævngerrige sind udtænker en plan om at skræmme lysbarnet fra vid og sans. Alle de dunkle dyr som er spækket af had kommer frem i det mørke og bliver inviteret ind i det stille hjem. Til sin skræk vågner lysbarnet op og ser de uhyggelige skygger, som mørkebarnet har bragt med. Mørkebarnet mærker lysbarnet’s smerte og indser at hun hellere må stoppe det, hun havde begyndte. Moren og faderen får hele historien fortalt af lysbarnet og hvorefter mørkebarnet får lov til at blive. Her ses tydeligt at der forekommer en hjem - ude - hjem komposition for mørkebarnet. Historien er kronologisk og forløber over en dag. Teksten fortælles af en implicit alvidende fortæller, som fortæller i perfektum og kommentere og fortolker personernes handlinger også kaldt et ydresyn f.eks. ”Hun er et Mørkebarn med dunkle øjne/hun spiser jord og blanke røde bær”. Fortælleren gengiver også et indresyn af personerne f.eks. ”Hun mærker al den vrede det kan vække” ” Det mærker al den lyse piges smerte”. Der forekommer også direkte tale som er blevet skrevet i nutid og med meget få inkvitter som f.eks. ”Hun hvisker”, ”vrisser hun”. Ved at undlade flest mulige inkvitter gør, at teksten bliver mere intens. Hovedpersonen i bogen er mørkebarnet og bipersonerne er lysbarnet, forældrene og ”skyggerne”.