Plastikoperationers historie

For ca. 10.000 år siden begyndte man på de første primitive plastikoperationer. Man borede et lille hul i kraniet fordi det gav status, og så kunne man gå med kraniestykket rundt om halsen. Nogle mente også at det var fordi at man skulle lukke onde ånder ud, eller stoppe trykket i hjernen. Deres redskaber kunne være alting fra naturen, træ, knogler, flintesten og en masse andre naturprodukter. Man brugte fx hærmyrer til at lukke et stort sår med, deres kæber klappede bare sammen og så tog man kroppen af myrerne, og så kunne de sidde der i mange uger. For omkring 2.000 år siden har kirurgien udviklet sig meget. Men de læger der havde nået længst var de romerske og de græske læger. De havde fundet ud af at det var livsnødvendigt at stoppe blødninger osv. De havde da også fundet et par måder at stoppe blødningen, de kunne finde på at bruge bark til at lægge på såret, eller også kunne de finde på at brændemærke såret så det lukkede, og bagefter kunne de sy det sammen med noget hestehår, eller nogle tarmstrenge. Der er også en operation der er opkaldt efter Julius Cæsar og hans mor. Da han skulle fødes var der problemer, så de var nødt til at skære et hul i morens mave og så trække barnet ud. På grund af Cæsars status som kejser, blev dette indgreb kaldt et kejsersnit. Det var også i den tid at de begyndte at skrive indgrebene ned på papirer, og mange munke brugte disse skrifter landet over. I 1300-tallet var der mange korstoge og mange mænd blev skadet. Lægerne var nødt til bare at skære arme og ben af for ellers kunne de ikke nå noget, og mange mænd ville dø af deres kvæstelser. Det gik dog op for lægerne hvilken ulidelig smerte ofrene gennemgik, så de fandt en måde at bedøve dem lidt. De tog noget Opium fra valmuerne og gav det til ofrene og så døsede de hen. Barbererne på den tid var mere end bare hårklippere. Du kunne få skåret bylder og bare hud væk fra hovedet fordi man troede at det var godt at bløde. De hængte de blodige bandager udenfor, og det er det som vi kender i dag som de røde spiraler der hænger udenfor en barber. En af de største risicis ved at foretage operationer på denne tid var at der var så beskidt på operationsstuerne. Så der gik nogle gange betændelse i patienternes sår. Men så var der en tysk læge der kom på at sprøjte hele operationsstuen med karbol syre, og sådan startede man med at desinficere. Det var først omkring 1. Verdenskrig at man begyndte på de rigtige plastikoperationer. Der var soldater som mistede hele kæben, men så fik de syet den på igen, bare med nogle nye knogler og nyt hud. Og mange af soldaterne overlevede disse farlige operationer. I 2. Verdenskrig var der mange soldater som blev brændt af bomber og sådan nogle ting. De mistede meget af deres hud, og for første gang begyndte man på at lave hud transplantationer, det virkede i nogle tilfælde. Men mange af patienterne kom til at se meget mærkværdige ud. Siden da, har plastikkirurgien bare udviklet sig helt vildt meget, og der kommer konstant nye indgreb. Der er næsten ingen grænser for hvad man kan få lavet i dag, hvis du har pengene til det, kan du nemt få det lavet. Fx var der en pige, hvis hår hang fast i en malkemaskine, og alt hendes hår og hele hendes ansigt blev revet af. Det er dog lykkedes at rekonstruere det hele og i dag ligner hun en meget normal pige.