Jeg vil lave en analyse af Meir Goldschmidts Paolo og Giovanna fra 1867 på følgende måde: Først vil jeg beskrive novellens komposition for at skabe et overblik over teksten. Efterfølgende vil jeg analysere novellens fortællerforhold ved at beskrive type, synsvinkel og fremstillingsformer. Det tredje punkt jeg vil analysere er novellens fiktion: Personer, miljø og problemstillinger. Undervejs vil jeg prøve at inddrage novellens sprog, hvor det er iøjnefaldende. Til sidst vil jeg sammenflette alle registreringerne i analysen i en sammenfattende fortolkning og perspektivere den til tekstens tid, men også til tiden anno 2006.
Novellens hovedpersoner er Paolo og Giovanna. Paolo elskede Giovanna, men han måtte rejse bort, og da han kom tilbage var hun gift. Af Giovannas mand får Paolo lov til at se Giovanna en gang om ugen, men Giovannas mand fortryder efter første gang og aftalen ophøre. Giovanna gør i kloster og ti år senere dør hun efter et skriftemål, hvor hun afslører sin kærlighed til Paolo.
Kompositionen falder i to hoveddele, den første del, hvor konflikten udfoldes, og anden del beskriver novellens afslutning. Den første del er kronologisk opbygget, og indledningen (linje 1-3) præsenterer novellens konflikt (umulig kærlighed) uden at præsentere personerne detaljeret. Cen-tralt i første del bliver at Stefano bryder sin aftale, hvorefter Paolo udbryder: Bryder I Eders Løfte? Tager I Livets Ord tilbage? Vogt Eder! Da vil Synet af hende ikke blive undt Eder; men jeg skal see hende! (linje 58-60). Mellem første og anden del af novellen er der et stort spring i tid, og det bety-der at resten af novellen (skriftemålet) løser konflikten. I anden del af novellen nævnes Paolo ikke ved navn, og derfor bliver det naturligt at drage den slutning, at Paolo er munken. I den ovenfor ci-terede replik forudsiges denne slutning også.
Det er gratis at oprette en konto