Er enkelhed lykken?

Er enkelhed lykken?Vi lever i dag i et samfund, hvor penge ikke længere er et livsnødvendigt problem. For selvom man er arbejdsløs eller har et lavt lønnet job som ufaglært. Vil man altid kunne tjene nok til at man sagtens kan overleve. Dette er pga. overenskomster ogstatslige bidragsordninger. Desuden er skellet mellem højt uddannet og lavt uddannet i dag så lavt, at mange er begyndt at få den opfattelse at det ikke længere er nødvendigt at stræbe efter det højest betalte job, for de ekstra kroner man tjener, bliver alligevel minimeret af topskatten.Søren Kudahl og Peter G.H. Madsen: Det enkle liv hitter, uddrag af artikel bragt i "Ugebrevet A4" d. 10. maj 2004 i denne artikel har de beskrevet tendensen simple living, som i alt sin enkelthed går ud på at leve mere simpelt. Denne tendens ses bl.a. hos de "yngre og vellønnede karrieremennesker". Mange har valgt at nedprioritere arbejdet og den høje løn, til fordel for familielivet, uden alt det stress og jag der ofte følger med et bedre lønnet job. Urbaniseringen har gjort at husene i dag koster det samme i provins byerne, som en mindre ejerlejlighed koster i hovedstaden. Derfor kan mange se fordelen i at skrue tempoet ned, flytte væk fra byen, og begynde at leve lidt mere frigjort. Men at skære ned på arbejdet, og derfor også gå ned i løn, betyder så også at man bliver nødt til at skære ned på forbruget, at man evt. kan droppe bilerne (eller den ene af dem). Det kan også betyde, at man skal til at tænke over hvad man køber, at der ikke er plads til impulskøb, at man skal tænke over hvor lang tid man skal arbejde for den enkelte genstand. Dette er en tendens man tidligere har set hos folk der har været på arbejdsmarkedet i op mod en halv menneske alder, "men nu er det tværtimod folk i 20''erne og 30''erne der er den hurtigst voksende gruppe i simple living bevægelsen i USA og England.". Det er denne ressource stærke og hårdtarbejdende mængde af advokater og børsmæglere, der i en tidligere alder begynder at sætte spørgsmålstegn ved den vestlige verdens opfattelse af succeskriterier, der består af lange arbejdsdage og et højt forbrug. Men det er ikke kun amerikanere og englænderne der ønsker at leve et mere simpelt liv. Søren Kudahl og Peter G.H. Madsen har igen i et uddrag af en artikel fra "Ugebrevet A4" d. 10. maj 2004 beskrevet at også danskere ønsker at sætte tempoet ned. En ny Gallup undersøgelse viser netop at knap ¾ af befolkningen støtter tankegangen bag simple living. "41 procent af befolkningen er endda parate til at arbejde en dag mindre om ugen.". "Morten Grønberg, projektleder ved Instituttet for Fremtidsforskning, er ikke i tvivl om at danskerne ligesom amerikanerne vil få trangtil at geare ned i de kommende år.". Morten Grønborg ser også dette som et klart signal på at danskerne er pressede, ikke kun fra arbejdssiden, men også af familie og venner. Det er den teknologiske udvikling med Internet og mobiltelefon, der gør det svært at koble fra, og mange har svært ved at skelne mellem arbejde og fritid. Det er bl.a. det, der for mange til at vælge den aktive livsstil fra, og i stedet have mere tid til sig selv. Selve begrebet simple living mener Søren Kudahl og Peter G.H. Madsen "i et vist omfang også er et modefænomen, og at der ikke længere erprestige i kun at arbejde hele tiden." . Morten Grønborg og hans kolleger på Instituttet for Fremtidsforskning spår dog at denne udvikling først vil få fat i den brede danske befolkning omkring år 2010. Denne udvikling, hvor mennesket sætter sig selv i centrum, frem for at tænke på humanismen og samfundets udvikling. Dette er også noget Rasmus Kragh Jakobsen kommer ind på i Humanismen er i opløsning, som er et uddrag af et interview med Karin Knorr Cetina fra "Jyllands-Posten" d.5. november2001. "Troen på, at samfundet og fællesskabet skal sikre en bedre fremtid for os alle, ser Karin rinde ud og blive overtaget af en tro på individet". Dog handler denne tekst om modificering af menneskelige gener, men princippet er det samme, idet der i begge tilfælde vægtens en højere personlig tilfredsstillelse frem for en hurtigere udvikling. Og det er netop udviklingen der er centrum for denne debat. Peter Hesseldahl mener i: Den farlige drøm om det perfekte menneske, som er et uddrag af et interview med Francis Fukuyama, fra "Politiken" d. 7. september 2002, at: "En stor del af de menneskelige fremskridt gennem historien har været affødt af, at folk ikke var tilfredse med deres status.". Hvis denne frustration over status mangel kunne have været dulmet med en lykkepille, hvordan ville verden så se ud i dag? Med begrebet simple living, er folk egentlig tilfredse med at leve middelmådigt, hvor man ellers altid har stræbet efter at gøre det bedre end ens forgængere. Hvis man ser det fra den vinkel, vil udviklingen stoppe fordi denne stræben efter at gøre det bedre ikke længere er der. Men begrebet simple living findes kun fordi markedet er mættet, der er ikke nogen der vil være ligesom kvinden på fotoet fra bureauet "mauritius images" i tekst 6, og man ser mange steder i de store lande som USA og Kina, hvordan økonomien vakler fordi udviklingen er gået for stærkt og man simpelthen ikke kan følge med. Derfor er der også positive ting ved at leve simpelt, og i dage med lave renter og billige lån, kan man uden at give afkald på alt for mange ting, og uden de store omkostninger sagtens begynde et liv i simple living bevægelsen. Men hvorfor sætte udviklingen i stå pga. et ønske om ikke at arbejde nær så meget. Begrebet simple living er kun en trend, og det skal ikke tages mere seriøst end det nu engang er, for der er stadig nogen der bliver nødt til at arbejde, for hvis hele arbejdsstyrken begynder at leve simpelt, vil der være en mindre del tilbage til at arbejde, og så skal den sidste del arbejde hårdere for at opretholde et fungerende samfund, hvor der er friske fødevarer, og husene ikke står for forfald, og hvis der på steder hvor der i forvejen er mangel på arbejdskraft vil blive færre arbejdere, vil der blive flere der bliver stressede, og derfor flere der vil vælge simple living, og til sidst vil der ikke være flere tilbage, der kan klare at arbejde på fuld tid, og det kan det samfund vi har i dag ikke bære, og derfor vil det velfærdssamfund vi kender i dag krakelere. Meget af dette vil dog blive undgået, da det indtil videre kun er de højtuddannet/højtlønnet der har råd til det, selvom mange lavtlønnede var villige til at arbejde mindre hvis dette var muligt.Den egoisme der i dag finder sted mange steder i den vestlige verden, bør ikke forekomme i så store mængder. Mange af de privilegier vi har i dag bliver taget for givet, og det er en fejl. Denne form for selvcentrering har ikke gavn for nogen anden end en selv, og derfor bør man overveje, om denne trend er noget man skal følge. Hvis dette bliver udbredt i Danmark kan det selvfølgelig også gavne de mindre provinser der i stedet for prisstigninger har oplevet et fald i husprisen, fordi det ikke er attraktivt at bo sådan nogle steder på nuværende tidspunkt i Danmark. Denne problemstilling skal debatteres nu og ikke om fem år, hvor simple living begrebet er blevet spået udbredt.