For længe siden hørte jeg om, at dansk TV engang i tresserne prøvede at gå rundt i Paris' gader og spørge tilfældige folk på gaden, hvad de vidste om København. En af dem vidste, at det var et eller andet sted mod nord, og han havde hørt, at man skulle være forsigtig, for der gik isbjørne på gaderne. Der var mange seere, der blev forarget over, at han vidste så lidt om vores kære hovedstad, men hvem ved om vores forestillinger om fremmede lande er lige så langt ude i skoven.Når jeg trækker den historie frem, så er det fordi det er et eksempel på en fordom og en god demonstration af, hvad dens væsen er.Selve ordet siger det klart: en dom er en vurdering af en sag, som kun vanskeligt eller umuligt kan omstødes, og at det er en FORdom; den fældes forud, dvs., før sagen er blevet set eller hørt. Franskmanden i det indledende eksempel havde aldrig været i København, så hans dom er afsagt før han har set København og dermed en fordom.
Hvordan opstår en fordom? Den starter med en kerne af sandhed. I vores eksempel består den i, at København ligger nordpå i forhold til Paris og kommer man tilstrækkelig langt mod nord, så er der isbjørne. Ud fra disse facts drages den slutning, at der må være isbjørne i København. Sådanne fejlslutninger beror på manglende viden, i dette tilfælde: enten ved han ikke hvor langt nordpå København faktisk ligger eller også ved han ikke hvor langt nordpå man skal, før man risikerer at møde isbjørne.Så en af de vigtigste årsager til fordomme er en begrænset viden, hvor man ikke kender alle facts og derfor drager fejlslutninger.
Det er gratis at oprette en konto