Tornerose er et folkeeventyr – en mundtlig overleveret episk genre, der allerede kendtes i middelalderen. Det var først i romantikken, man begyndte at nedskrive eventyr som ”Tornerose”.
I folkeeventyret ”symboliserer frøen i starten at dronningen er sammen med en anden mand og bliver gravid – hun er utro. Hun får et barn uden kogen er i nærheden. Man kan sige at hun følger sine dyriske Dronningens skyggeside er den trettende fe. Prinsen tager sig tid til at Tornerose er klar til at binde sig til et forhold. Tjørnehækken symboliserer at Tornerose ikke er klar – først efter de hundrede års søvn er gået.
Eventyret indledes med ”Der var engang…” (en indledningsformular); fortællingen kan ikke tidsfæstes. Den begynder på en realistisk måde; det, vi præsenteres for, er ganske normale hændelser. Har ingen stedbenævnelse, dvs. handlingen kan foregå over alt. Eventyret har en klar handling, dvs. vi kun følger én person (hovedpersonen, Tornerose). Folkeeventyrets personer er skildret enkelt, dvs. at vi får meget lidt at vide om personernes egenskaber ud over fx en god konge, en smuk prinsesse, en ond heks osv. Vi lærer personerne at kende gennem deres handlinger, og ikke ved direkte beskrivelser om deres væsen. Er bygget op om modsætningsforhold, dvs. at over for det gode står det onde, over for den rige står den fattige, over for den smukke står den grimme osv. man taler om modsætningsloven. Er også bygget op om magiske tal såsom tre, syv, ni, dog hyppigst tre som også finder sted i dette eventyr hvor slottet glider ind i en dyb søvn. Ophæver naturlovene, dvs. at der finder forvandlinger sted. De hemmelighedsfulde og magiske ord kan få handlingen til at gå videre. Eventyret ender godt. Det gode, det ærlige sejrer. Fortryllelsen er hævet ”og de levede lykkeligt til deres dages ende” (en slutformular).
Det er gratis at oprette en konto