Tornerose af Harriett Steffenson

Frøken Agna havde navngivet hendes chefs hjem for Paradiset. Chefen var en god mand. Selvom at Agna var forældreløs, fattig og alene, inviterede han hende med til den store nytårsfest, hvor hele personalet var med. Agna var slank, lys og blåøjet. Hun tog glad imod hendes chefs gæstfrihed, og hun nød at synge til sønnens klaverspil. Sønnen som hed Rene, havde navngivet Agna som Tornerose, fordi at han mente, at hun sov tungt uden at vide at der var problemer i hendes Paradis. Men hvem turde vække den sovende Tornerose? Ikke chefens hustru, ikke Rene og ikke chefen som åbentlyst elsker Tornerose, uden at hun selv ved det. Noget tid efter kunne sønnen ikke holde Paradiset ud længere. Han gik ind til sin fader og efterspurgte en anden stilling. Han ville gerne til udlandet, så han spurgte faderen, om ikke han kunne skrive en anbefaling til deres forbindelse i England. Faderen tøvede, men sagde til sidst ja, da det jo var hans egen søn. Han skrev en anbefaling og gav sønnen et bundt pengesedler, så han kunne få en god start i udlandet. Efterfølgende holdte faderen en afskedsmiddag til fordel for hans søn. Der ville sønnen få mulighed for at tage afsked med personalet, og før middagen forsikrede han sig om, at Agna også kom med til den. Under afskedsfesten spillede sønnen på klaveret for en sidste gang, imens at Agna stod ved siden af og sang til hans musik. Men pludselig mødtes deres øjne, og de fik øjenkontakt. Agna følte sig pludselig helt dårlig. Hun tabte noderne på gulvet, og Rene trykkede forkert på tangenterne. Agna kunne ikke forstå, hvad det var for en følelse hun havde fået. Agna bestemte sig for at tage hjem, fordi at hun følte sig syg. Rene fulgte hende med ud i entreen og ud på gaden. Rene komplimenterede Agnas kjole, og hun fortalte at det havde været hendes mors brudekjole, som hun havde måttet sy om. Hun var ked af det. Rene trøstede hende og så kyssede han hende, imens at de stod ude i det svage gadelys. Efter episoden ved klaveret havde de opdaget den kærlighed, de havde for hinanden. De listede væk i nattelyset. Agna blev kørt hjem med hendes chefs luksusbil, og ved næste morgen var Rene rejst til udlandet. Der gik noget tid, før Renes fader hørte fra sin søn. Han fik et telegram, hvori der stod at Rene og Agna var blevet viet, og at Rene havde fået en god stilling takket være hans faders anbefaling. Faderen følte, at ilden i hans hjerte var blevet slukket, og han lovede sig selv, at hans følelser aldrig mere skulle tage hans forstand fra ham.