Den 26.12 2004 kl. 7.59 lokal tid (kl. 1.58 dansk tid), bliver det femtestørste jordskælv nogensinde registreret, hvilket bliver målt til 9,0 på Richterskalaen. Jordskælvets epicenter – som er det punkt på jordoverfladen lodret over jordskælvet udløses – lå ca. 150 km ud for det nordlige Sumatras vestkyst. Jordskælvet startede ved at den indiske lithosfære-plade blev presset ind under den burmapladen som er den plade som bærer Sumatra. Hvert år presses den indiske plade ned under den lille burmesiske plade – ca. 6 cm om året i gennemsnit. Men pladen rykker sig ikke bare 6 cm hvert år, men i ryk for det meste med lang tid imellem hvert ryk. Denne gang rykkede pladerne sig op til 20 m i forhold til hinanden, hvor det var værst.
Når et jordskælv udløses i havbunden, bliver dele af havbunden forskudt opad, imens en anden del skubbes ned af. Overordnet kalder man sådan en aktivitet for værende tektonisk. Mere populært sagt, er det destruktiv pladeaktivitet. Ved destruktiv pladeaktivitet skubbes der sammen med pladearealet, et stort vandareal med ned. Det samme gøres i bevægelsen opad. Ved Sumatra kollisionen af de destruktive pladerande fandt man på richterskalaen dette jordskælv til at være et af de kraftigste registrerede nogensinde. Forplantning af bølger sker som følge heraf. Det er det der starter tsunamier. En flodbølge forplantes i dybden ved Sumatra og når f. eks Sri Lankas kyst flere timer senere. Hastigheden kan komme helt op på 800km/t. Ved kystlinien suges vandet op pga. bølgebevægelsen. Og der rejses en bølge der er så høj - en såkaldt tsunami, at den destruktive energi fra den tektoniske aktivitet, forplantes som ødelæggelse på kysterne i områderne omkring.
Det er gratis at oprette en konto