Demokrati er en styreform, som vi har i Danmark. Demokrati stammer fra græsk og betyder folkestyre. Her er det ikke kun én person, som bestemmer, men folket – der er folkesuverænitet. Demokratiet præger i høj grad vores samfund i dag, da vi vil have mere indflydelse. Folket er enerådende og selvstændigt berettiget til at tage beslutninger.
Demokrati stammer fra det gamle Athen i 507 f.Kr.. Dengang blev alle de vigtige beslutninger taget i en stor forsamling, som typisk var på 5000 mænd. Dengang var det direkte demokrati, hvor der var folkeafstemninger om mange forskellige ting.
Kravene for at være med i forsamlingen var, at man skulle være statsborger, over 20 år, ikke slave, kvinde eller fremmet statsborger (Så er spørgsmålet bare, hvor demokratisk er det?). Når en mand var over 30 år gammel, kunne han blive valgt som embedsmand eller nævning.
Baggrunden for demokratiet er vigtig. Demokratiet opstod, fordi folk fandt det uretfærdigt at blive udsat for vilkårlig fængsling og tilbageholdelse på ubestemt tid.
Demokratiet blev indført i 1848, da vi gik fra enevælde til demokrati. Dengang valgte kongen frivilligt at underskrive hans afgivelse af sin magt over Danmark. Det var fra opfordring af de national-liberale i Danmark. De fandt inspiration fra den franske revolution i 1789. Men officielt blev demokratiet indført d. 5. juni 1849, da Grundloven blev til. Nogen mener dog, at demokratiet først kom rigtigt til, da parlamentarismen blev indført i 1901, mens feministerne mener, at det var i 1914, da kvinderne fik stemmeret.
Det er gratis at oprette en konto