Jeg vil i min følgende fortolkning af Candide komme ind på nogle af de temaer og symboler der er at finde teksten. Desuden vil jeg analysere Voltaires skildring af Eldorado i forbindelse med Candide, og ligeledes undersøge hvad bogens slutning egentlig betyder for helheden og moralen. Til slut vil jeg fælde min dom omkring bogen, set fra to sider.
Til at starte med vil jeg præsentere nogle få temaer som jeg mener spiller en vigtig rolle i forbindelse med tekstens forståelse og budskab.
Et af temaerne er efter min mening ”den tåbelige optimisme”. Den bæres af Candide og hans lærer, og filosof Pangloss igennem hele bogen. De hævder at alt er for det bedste i den bedste af alle verdener. Med andre ord ville der, hvis udsagnet ikke stemte, ikke findes nogen almægtig gud. Dét Pangloss og Candide i virkeligheden fortæller os med deres udsagn er at verden må være perfekt, eftersom den perfekte gud har skabt den. Men eftersom bogen skrider frem følger dem en bred vifte af rædsler som pisk, voldtægter, røverier, uberettigede henrettelser, sygdom, et jordskælv osv. Disse hændelser tjener selvfølgelig ikke en god mening og Pangloss prøver at finde begrundelser for dem. En af begrundelserne er ganske enkelt absurde, som f.eks. at syfilis var nødvendig for at europæerne kunne nyde den delikate smag af chokolade. Dog indser Pangloss og Candide til sidst deres fejl i optimismen.
Det er gratis at oprette en konto