”Franz Pander” stammer fra novellesamlingen ”Ekscentriske Noveller”, hvis hovedhandling er ”det forfejlede liv” blandt normbryderne i samfundet.
Novellen er skrevet i en tid, hvor forfatteren vakler mellem forskellige skriveteknikker, men ”Franz Pander” er primært inspireret af den naturalistiske stil. Fortælleren forholder sig her ikke objektivt til handlingen, så personerne kun bliver præsenteret gennem deres handlinger og replikker. I stedet forekommer der flere analyser og beskrivelser af personerne. Dermed ikke sagt at vi får det hele serveret på et sølvfad. Forfatteren befinder sig i en overgangsfase mellem naturalisme og impressionisme, derfor indeholder teksten begge stilelementer. Hele indledningen frem til Franz’ første arbejde, bærer præg af det beskrivende element.
Handlingsforløbet i novellen er kronologisk og vi starter med en præsentation af forældrene til Franz. Der bliver her slået tvivl om, hvem den rigtige fader er. Vi følger Franz gennem barndommen, hans første arbejde på en restaurant og senere som opvarter på et hotel og endeligt hans selvmord.
Allerede da Franz er en lille dreng, skiller han sig ud. Han leger ikke med de andre børn, men foretrækker at stå og kigge på billeder af fine mænd og kvinder, sidde ved et stort middagsbord eller læse romaner om hertuginder med brillanter. Han er heller ikke interesseret i at spise den mad, hans moder serverer for ham, kun hvis det er noget fint mad, hun har fået med hjem fra den konsul, hun arbejder for. Det eneste, der fremkalder en interesse hos Franz, er, hvis det er relateret til overklassen. Dette er et tema der forløber gennem hele novellen.
Det er gratis at oprette en konto