”Snehvide og de syv dværge” er et romantisk eventyr, som skildrer forskellen imellem ondskab og reel skønhed. Eventyret er kendt, som den skønne piges kamp imod sin onde stedmor. Hertil får hun hjælp fra syv imødekommende dværge. Eventyret er et klassisk eksempel på genrens utallige budskaber, der spontant bliver gemt imellem linierne. I min analyse vil jeg bl.a. komme ind på de førnævnte budskaber.
Man kan dele eventyret op ved hjælp af de strofer, som indeholder direkte tale. Disse virker som skillevægge imellem de forskellige dele af eventyret. Jeg mener at disse inddelinger virker glimrende, da de hver især viser en udvikling hos Snehvide, derfor syntes jeg godt, at man kan bruge dialogerne som ”inddelingsklodser”. Tidsforløbet hjemme-ude-hjemme også kaldt ”det episke mønster” bliver nøje fulgt i eventyret om Snehvide. Først er Snehvide hjemme i de trygge omgivelser hos sin fader. Dernæst bliver hun sendt ud i skoven af jægeren, som ikke kan dræbe hende. Hvorefter hun til sidst får sig et nyt hjem, sammen med sin drømmeprins. Hvis man er lidt fræk, kan man måske også sætte et ekstra ”hjem” ind i tidsforløbet. Dette kan gøres ved, at sige at hun føler sig hjemme hos dværgene, sådan at tidsforløbet kommer til at hedde hjemme-ude-hjemme-ude-hjemme. Hovedsagen er, at hun starter og slutter hjemme. Det er også vigtigt at tilføje, at hun gennemgår en udvikling, hvor hun bevæger sig fra at være barn til voksen, samt fra prinsesse til dronning.
Det er gratis at oprette en konto