Velfærdsstatsmodeller

Der er forskellige modeller der definerer hvordan velfærdssamfund er skruet sammen/fungerer.

Aktører i velfærdsstaten:

Familien: historisk vigtig

Markedet: virksomheder, forsikring (brugerbetalt lægehjælp)

Staten: offentlige sektor

Frivillige: foreninger, organisationer (Røde Kors, Red Barnet)

Den skandinaviske model:

Sociale ydelser dækker alle i samfundet (SU, barselsorlov, pension). Ydelser kan være afhængige af (forældres) indkomst ex. SU, pension.

Vigtigste aktør er staten

Arbejdsmarkedsbaserede model:

Sociale ydelser dækker primært personer der er/har været på arbejdsmarkedet. Arbejdsgiver og personen selv betaler ind til sygeforsikring, arbejdsforsikring.

Bygger på 2 principper: 1) Sociale fællesskaber: familien, virksomheder, venner

2) Nærhedsprincippet: staten blander sig kun hvis familien ikke selv kan klare sig.

Vigtigste aktører er familien og arbejdet.

Staten fungerer som et slags sikkerhedsnet.

Ikke Danmark. Tyskland, Frankrig, Italien, Holland

Den residuale model:

Kun de dårligt stillede modtager sociale ydelser.

Markedet er bedst til at fordele samfundets goder. (eget ansvar)

Baseret på private forsikringer + opsparinger.

Private virksomheder varetager ”offentlige ydelser” ex. Sygehuse, skoler, plejehjem, børnehaver. Der findes offentlige skoler + sygehuse, men de er meget ringe.

Vigtigste aktør er familien og markedet via forsikringer.

USA, England