Finanspolitik og samfundsøkonomi

Statens finanser til at påvirke de samfundsøkonomiske mål.

Indtægter

- Indkomstskat - Afgifter?- Moms?- Ejendomsskat

Udgifter

- Offentlige investering - Offentlige ansatte - Offentlige varekøb

Hver indtægts og udgiftsinstrument virker forskelligt

Direkte

- Offentlig forbrug?- offentlig investering - offentlig varekøb

Indirekte

- Skatter generelt

Pension

Vi skal betale skat af vores løn, jo højere skatten er, jo færre penge har vi til forbrug. Det vil gøre at efterspørgslen falder, og hvis efterspørgslen falder, falder virksomhedernes produktion og de må derfor fyre folk og det medfører arbejdsløshed.

Lempelig finanspolitik førers når staten bevidst vil have efterspørgslen til at stige, det gør staten ved at lade deres udgifter stige, give mere i SU og øge dagpengesatserne.

Stram finanspolitik er det omvendte af lempelig finanspolitik. Når staten vil fører stram finanspolitik øger de deres indtægter, sætter skatten op så efterspørgslen falder

Høj opsparingskvote ?Hvis efterspørgslen bliver for høj i Danmark, kan en høj opsparingskvote dæmpe den. Det vil sige, at folk sparer penge op i stedet for at bruge dem. Man sætter bare renten op. ?

Høj Import kvote ?Bruger vi mange penge på importvare (høj marginal importkvote) så kommer det udlandet til gode. ?

John Maynard Keynes var den der i 1930 ?erne opfandt de første teorier om finanspolitik. Han fandt ud af hvordan man kunne styrer samfundsøkonomien ved hjælp af stram og lempelig finanspolitik. Altså ved at styre efterspørgslen. Keynesier, som er tilhænger af Keynes, tror på indkomst politik, mens monetarisme går ind for ekstrem liberalisme. Monetarister lægger vægt på det frie initiativ og den styrende faktor er renten. Milton er grundlægger af monetarismen.