Så fik Jyllandsposten endnu engang den 30. juni 2003 bragt en artikel om hvordan de kære små børn snakker til hinanden. De taler vulgært og tilsviner deres nærmeste venner til, - men er det et reelt problem vi burde sætte mere fokus på? Når Camilla siger til Sarah at hun (veninden) kan fucke ud af mit ansigt? - ja, umiddelbart synes jeg at det er noget vi burde sætte mere fokus på. Hvordan kan sådan et sprog ikke påvirke de unge? Sarah render vel hjem grædende på sengen og indelukker sig selv på værelset og bliver efterhånden så psykisk nedbrudt at hun ligefrem får selvmordstanker? – nej vel? For mellem venner er det i orden at tale sådan. For lige at vende tilbage til artiklen hvor Sarah rent faktisk ved at Camilla ikke mener det sådan. De mener det jo bare for sjov? Og det er jo netop det. At man faktisk ved at det ikke bliver ment så hårdt.
Men taler de så sådan fordi de bliver nødt til det? For at holde sig inde i kliken? Bliver man mobbet hvis man ikke taler sjofelt og omtaler sine venner som luder, kælling, fede svin og ligene udtryk? – nej da, selvfølgelig gør man ikke det. De unge har bare en anden måde at udtrykke deres vrede på. For at starte med Ditte Rasmussens vurdering af de unges sprog. De bruger kun de vulgære ord fordi de er meget kraftfulde. Ikke på grund af deres indhold.
Det er gratis at oprette en konto