Jeg læste den anden dag en artikel i Morgenavisen Jyllands-Posten. Da jeg først læste den, tænkte jeg ikke rigtig over det, men efter noget tid, kom jeg til at tænke på den, og hvad det egentlig var, artiklen gik ud på. Lad mig lige forklare kort og godt. Artiklen hedder ” De unges barske tale ”. Den handler om, at de unge har fået et meget grimt sprog og snakker grimt til og om hinanden. Efter de unges mening er det ikke grimt, og alle ved godt, at det ikke betyder noget. Hvis man nu kommer udefra og ind i fællesskabet, så kan det jo godt virke voldsomt. Nogle gange kan det også være svært at vide, hvor langt de egentlig kan/må gå. Magnus fra Borupgård Skole i Snekkersten har sagt til Morgenavisen Jyllands-Posten ” Hvis en siger ” gå hjem og knep din mor ”, så flipper jeg ud ”. Morgen Jyllands-Posten har også talt med Jørn Lund, direktør i Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. ” Deres sprog er fuldt af de mest forfærdelige, seksuelle udtryk, men det jo fordi, at sex er overalt i medierne og i den rapmusik, de lytter til. Så selvfølgelig præger det deres måde at tale på ” siger Jørn Lund.
Det er gratis at oprette en konto