Hitlers idéer og visioner fik stor opbakning af den tyske befolkning i mellemkrigsårene, hvilket skyldtes en række relaterede faktorer i Europa, som specielt ramte Tyskland hårdt. Disse faktorer fremkaldte tilstande i det daværende tyske samfund, som gjorde individerne let modtagelige overfor løfter om bedre ”tider”. Adolf Hitler repræsenterede i 1920erne, Tysklands Nationalsocialistiske arbejderparti (NSDAP) ved sit lederskab. Opbakningen til NSDAP begyndte at stige efter 1. Verdenskrigs afslutning i 1918, på grund af de store menneskelige og materielle tab, samt den nedværdigelse der fulgte med nederlaget. Det var dog først efter børskrakket på Wall Street i slutningen af 1920erne, at NSDAP fik en stor indflydelse på den politiske dagsorden i Tyskland. Børskrakket havde ikke kun indvirkning på USA’s økonomi, men også økonomien af deres handelspartnere, som hovedsagligt var de Europæiske lande. Tysklands økonomi brød sammen, som en konsekvens af den økonomiske genopbyggelseshjælp, landet havde fået i form af lån fra Amerika. Endnu en faktor der belastede Tysklands økonomi, var krigsskadeerstatningen, som de ved Versailles-diktatet var blevet pålagt at betale, til de lande som krigen havde berørt. Den økonomiske krise medførte en arbejdsløshed, der specielt ramte arbejderklassen, som NSDAP repræsenterede i den politiske kamp. Med de hårdere vilkår for arbejderklassen, og løfterne fra Hitler, om genoprejsning til tidligere tiders storhed, var NSDAP’s magt sikret, hvilket blev manifesteret da NSDAP fik en tredjedel af stemmerne på rigsdagsvalgene i 1932. I januar 1933, overtog Hitler og NSDAP, endeligt magten i Tyskland.
Det er gratis at oprette en konto