Via eksperimenter har man fundet ud af, at når en lyskilde bevæger sig i forhold til iagttageren, så sker der en ændring af lysets farve. Hvis kilden er på vej væk fra iagttageren, så bliver lyset rødere og hvis den nærmer sig iagttageren, så bliver lyset mere blåt. Man lader lyset fra en stjerne passere gennem en prisme, for derefter at studere de enkelte spektrallinjers beliggenhed. Ved at sammenligne stjernernes farve med en farve lavet i laboratoriet, kan man måle forskydningen af de enkelte spektrallinjer. På den måde kan man konkludere om stjernen er på vej væk fra os (rødforskydning), eller om den nærmer sig os (blåforskydning).
Opgave 2
Hvis man er kommet i besiddelse af rødforskydningstallet for en galakse, så kan man også beregne galaksens fart. Rødforskydningstallet viser, hvor stor en brøkdel hver bølgelængde er forhøjet med. Når vi vil finde rødforskydningen, beregnes differencen mellem bølgelængderne i de to farver.
Z = ??/?0
?? ændres med bølgelængden ?0 i laboratoriet. Hvis man derimod beregner forholdet z mellem
?? og ?0 bliver dette forhold konstant.
Hvis det udsendte lys har bølgelængden ?0 = 520 nm og det modtagne lys har bølgelængden ? = 442 nm, så er rødforskydningstallet:
Z = 442 nm – 520 nm / 520 nm = -0,15
Det er gratis at oprette en konto