Jeg er en enlig mor, med to børn, som ikke kunne være mere enig i denne artikel. Den ene af mine børn er kun 8 år, så han er stadig alt for ung, til at jeg overhovedet vil overveje at lade ham gå i byen. Den anden derimod, er lige blevet 16 år, og er ude og drikke næsten 2 gange om måneden. Han tager ind til byen, hvor der er masser af diskoteker og klubber han kan tage ind og drikke på. Der bliver han så indtil kl. bliver omkring 3-4 stykker, hvor han så prøver at komme hjem, oftest uden held da han er for fuld til at kunne gøre noget som helst. Det er det så ganske simpelt slut med nu, da jeg givet ham karantæne, på at tage på diskotek eller tage i klub, indtil han er flyttet hjemmefra.
Men hvor ved jeg det fra? At min egen søn siger, at han ikke drikker så meget og lover at komme hjem til tiden, men i stedet drikker han sig en kæp i øret og kommer en time for sent hjem? Det ved jeg fordi jeg har prøvet metoden i Politikkens artikel om Unges druk, bare en smule ændret: Jeg finder en babysitter til min 8-årige søn, tager noget anderledes tøj på end normalt, på en måde som en forklædning, og følger efter ham, ind i byen. Her venter jeg på at han finder en klub/diskotek, går ind 10 min. efter, for ikke at vække opsigt og mistænksomhed, og iagttager ham så i løbet af natten, for at se, hvordan ham og alle de andre unge drikker når de er i byen. Jeg kan sige jer, det går vildt for sig. Alt for vildt. Flere gange fik jeg lyst til at gå hen til ham, hive ham med hjem og give ham stuearrest flere måneder. De unge gør jo næsten ALT de ikke må! De drikker sig en kæp i øret, indtager stoffer og bliver helt voldelige og gale oven i hovedet. Det er næsten uhyggeligt at tænke på, at disse teenagere er under 18.
Det er gratis at oprette en konto