Solidaritet med Sydafrika : historien om antiapartheid-arbejdet i Danmark
Af Stig Hegn & Sune Hundebøll
Dansk Sydafrika-solidaritet tager sin spæde begyndelse efter den 21. marts 1960. Der var 67 sorte afrikanere blevet skudt ned på en politistation i Sharpeville. Efterfølgende var repressionen mod den sorte befolkning i Sydafrika taget til og partiet African National Congress (ANC) blev forbudt.Men det var først i 1980erne, at solidaritetsbevægelsen for alvor blev stærk.
Historien om dansk antiapartheidarbejde er også historien om Landskomiteen Sydafrika-Aktion (LSA). Men LSA var ikke den eneste gruppe, som spillede en stor rolle i kampen mod apartheid. Andre centrale grupper var MS, Folkekirkernes Nødhjælp, Internationalt Forum og en række fagforeninger og politiske partier på venstrefløjen.
LSA stod centralt i solidaritetsbevægelsen, bl.a. fordi organisationen fra starten af havde valgt at være en bred bevægelsen og ikke politisk bundet. Mangfoldigheden, både indenfor LSA og i anti-apartheidarbejdet udenfor LSA var styrken i bevægelsen.I bogen Aktivister mod apartheid fortæller en række personer, med en fortid indenfor anti-apartheidarbejdet, om bevægelsen. Bogens persongalleri afspejler de mange forskellige indgange, der var til Sydafrika-arbejdet. Ligesom bogen kommer omkring de mange forskellige facetter af aktivistarbejdet, som uddeling af løbesedler, demonstrationer, direkte aktioner, happenings, sports- og kulturarrangementer.
Aktivister mod apartheid er en nødvendig fortælling om en bevægelse med succes. Da det gik på sit højeste, var det en bred og alsidighed bevægelse. Den favnede borgerlige såvel som militante venstrefløjsaktivister og resulterede blandt andet i Danmarkshistoriens største forbrugerboykot.
Det er gratis at oprette en konto