Jeg vil i denne kronik redegøre for hvad der står i Sven Holms Grønlands historie eller dansker historie i Grønland og Louise Stigsgaards interview med Karen Risager, lektor ved Kultur- og sprogmødestudier. Interviewet har overskriften Er dansk et truet sprog?
Sidst men ikke mindst vil jeg give min vurdering på hvad billedet Melting barricades betyder.
I teksterne og på billedet er der lagt stor vægt på sammenhængen imellem den kulturelle identitet og sproget. For hvad er en kulturel identitet uden sit eget sprog, og hvad er et sprog uden en kulturel identitet? Men der kan jo også være fordele ved at dele sprog.
Som Sven Holm skriver i sit digt, var folkene på Grønland var ved at miste sin kulturelle identitet, da danskerne kom til den store ø. De var ved at miste den, fordi danskerne også overtog deres sprog og gjorde det til dansk. Landsbyerne på øen fik dansk-klingende navne, og folkene gjorde ingen modstand. De lod sig rive med, da de danske handelsmænd kom med modernisering og penge til et skrantende samfund. De lyttede til danskerne i mange hundrede år, men gjorde senere oprør. Danmark havde mange omkostninger på Grønland, hvilket også gjorde at danskerne ikke kunne styre to lande på acceptabel vis. Grønlands personlighed var ved at være væk. Folkene begyndte at ligne danskerne, men der var nogle, som begyndte at gå mod strømmen. De som ikke ville være danske, men som havde fokus på den kulturelle identitet, for danskerne og grønlænderne har jo i bund og grund intet tilfælles. Så eskimoerne, som danskerne havde døbt de indfødte, gik imod strømmen, og erstattede de danske by- og områdenavne med navne, som klingede mere grønlandsk. Grønlænderne har aldrig fået en chance for at omdanne noget i Danmark. Så hvis man kom til Danmark som indvandrer, ville man ikke kunne se, at Danmark har noget med Grønland at gøre. Så Danmark ændrer Grønland, men Grønland ændrer ikke Danmark.
Det er gratis at oprette en konto