Jeg vågner midt om natten, Frederik snorker blandet med Jims mumlen, danner den bløde musik jeg vågner til. Jeg skal ud og tisse, og den sjove og grinagtige klang fra to af mine værelses kammerat følger mig ud af døren. Da jeg kommer ud af døren kigger jeg rundt i stuen og tænker på alt det liv, og alt den gang i den, der er normalt i dette rum, jeg trækker vejret dybt for at nyde dette øjeblik. Jeg tager fat i en stol og sætter mig og tænker over alt dette der er sket igennem de sidste otte måneder jeg lader mig drømme tilbage til starten.
I starten var det hele så uoverskueligt, jeg vidste slet ikke hvad jeg skulle stille op med mig selv. Der var så mange nye mennesker, så mange nye indtryk det var helt som at blive født på ny. I starten var jeg sku lidt ”lige på og hårdt”. Alle troede jeg var så selv sikker, men i virkeligheden var det bare min hele egen måde at klare alt det nye på. Og det lykkes må man sige, jeg faldt hurtigt i god jord ved alle dem i mit hus, eller næsten alle i hvert fald. Men fuck hvor var der dog mange mennesker! Puha nogle gange var det slet ikke til at overskue alle de forskelligheder der var. Ja bare dem jeg boede i hus med, nogle gange tænkte hvordan jeg skulle overleve det her. Når jeg ser på dem jeg bor i hus med og jeg ser på dem jeg gik sammen med der hjemme med, der er en verden til forskel. Men alligevel havde jeg det mega fedt med de mange forskellige personer. Og med alle de forskelligheder fandt jeg sådan ca. Ingen! Der mindede om mig, Hold kæft hvor har jeg dog skulle tælle til ti mange gange er du vild man. Kæft man hvor har jeg været sur nogle gange, de små ting de gør! som et for gammelt ægteskab der var ved at gå i stykker sådan har jeg det sku nogle gange. Som at glemme, at rydde om efter sig selv, glemme at hjælpe til med at rydde om. Der er så mange ting de gør hver især, som bare kan pisse mig så meget af. Men vi fandt jo ud af det hele af lige vel, på magisk vis kan man næsten sige. Ja vi kom faktisk rigtig godt ud af det i vores hus næsten som en lille familie var vi. Det var vores kerne familie men det var ikke alt, vi var skam alle del af en større familie nemlig ”skolen” hele skolen var også en familie. Og sikke en kærlig familie vi var, tror at i løbet af en uge der nede, fik jeg flere kram end jeg har fået i løbet af et helt år, der hjemme. Alle er så kærlige og søde, og hvis man har brug for et kram skal man godt nok ikke vente på det, der kommer end masse flyvende indenfor ti sek.
Det er gratis at oprette en konto