Allerede i den græske oldtid blev der fundet en speciel stenart, der kunne tiltrække de 4 grundstoffer Jern, Nikkel, Cobalt og Gadolinium.
Stenarten kaldes Magnetjernsten. Stenen består af jernoxid. Det har den kemiske betegnelse Fe3O4. Helt tilbage i 1200-tallet brugte man stenen til at navigere til søs. Dengang havde man ikke de fine kompasser, som vi har i dag, så man bandt stenen fast til et bræt og lagde brættet i en spand vand, og så ville stenen pege mod en af Jordens poler.
I dag bruger vi flest kunstige magneter, fordi man kan lave dem kraftigere, og de er lettere at skaffe på den måde. De magneter, vi bruger i fysik, er kunstige og rimelig kraftige. Det kan være stangmagneter, hestesko, magnet ringe og kompasnåle.
Magnetiske kræfter
Der er 2 forskellige magnetiske kræfter: tiltrækning og frastødning (se billede). Når 2 forskellige poler møder hinanden, trækker de hinanden til sig, men når 2 ens poler møder hinanden, frastøder de hinanden. Magneter kan også tiltrække få grundstoffer, som jern, nikkel, cobalt, gadolinium og lanthanider.
(Se Forsøg 1)
En magnet har også et magnetfelt af feltlinjer, der går omkring magneten (se billede). Magnetens udvendige feltlinjer går fra magnetens nordpol til magnetens sydpol. Inde i magneten går feltlinjerne fra sydpolen til nordpolen. Magnetfeltet er stærkest ved polerne og svagest på midten, hvilket tydeligt fremgår af billedet.
Det er gratis at oprette en konto