Fysikrapport om magnetisme og elektromagnetisme

Qwertyuiovirumskolepåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfgmagnetismezxcvbnmqwertyuiopåmariannenordlundeasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqspolerwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiohcørstedpåasdfghjklæøzxcvbnmqwertystrømuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåfysikrapport2008asdfgelektromagnetismehjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwoliverkmouritzenertyuiopåasstrømsyrkedfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmrtyuiopasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmrtyuiopasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmrtyuiopasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmrtyuiopasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmrtyuiopasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmrtyuiopasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmrtyuiopasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwwertyuiopasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm

Fysikrapport 2008

Magnetisme og Elektromagnetisme

19-09-2008

[NAVN A]

Fysikrapport Om Magnetisme og Elektromagnetisme

Naturlige og kunstige magneter. Magnetismen fik sit navn fra byen Magnesia et sted i lille Asien. Den gang havde man ikke de magneter som vi benytter os af i dag men naturlige magneter. Disse magneter hedder magnetjernsten Fe3O4. De kunstige magneter er dog anderledes end de naturlige magneter.En permanent kunstig magnet er lavet ud fra en legering(Dem vi benytter os af i nutidens dage) og består af Al, Fe, Ni og Co dvs. Aluminium, Jern, Nikkel og Kobolt. En legering betyder at blande noget sammen, og det er på den måde man fremstiller en kunstig magnet på. Her kommer ingredienserne til at lave en kunstig magnet. Type 1: ca. 8% aluminium, 14% Nikkel, 25% kobolt, 50 % jern = Alnicomagnet.Type 2: Jern, bor, Neodym og en smule aluminium. = NeodymmagnetForsøg:Til denne opgave kunne jeg ikke finde nogle forsøg.

Kendetegn ved magneter: (magnetiske kræfter, nordpol og sydpol, småmagneter, Magneten har en nordpol og en sydpol, begge poler er tiltrukket af Fe og Ni (Jern og nikkel)(Forsøg 5.1). En nordpol og en sydpol er tiltrukket af hinanden, og det er en nordpol og en nordpol ikke, dvs. at to ens poler frastøder hinanden og forskellige bliver tiltrukket. Magneten er lavet at Fe(Jern). Magnetens stærkeste punkt er enderne, dvs. at midten er mindre tiltrukket, mens enderne er stærkt tiltrukket. Man farver enderne så man kan se forskel på nord og syd. Her kommer et eksempel på den typiske magnet: Dette er det typiske svar på en magnets udseende hvor Nordpol er RØD og sydpol er HVIDSmåmagneter er små mikroskopiske områder i magneten, som består af mange atomer. Forsøg:Til denne opgave bruger vi forsøget 5.1 som handler om magnetens tiltrækning. Her skulle man så undersøge hvilke metaller magneten tiltrak. Man skal bruge 1 stangmagnet, 1 materialekasse, et stativ, 1 sytråd og 1 clips. Først stiller man stativet klar til brug, derefter spændes magneten fast i krogen på stativet. Så tager man sytråden og binder fast til clipsen, derefter tapes den fast til bordet og så skal clipsen bare pege op imod magneten. Nu skulle clipsen gerne hænge i luften med nogle få centimeters mellemrum mellem magneten og clipsen. Så tager du materialekassen frem og lægger metal pladerne ud på bordet. Her har vi f.eks. Jern, Nikkel, Guld, Sølv og Aluminium. Så tager vi en plade af gangen og sætter den igennem hullet mellem clipsen og magneten, derefter ses der om der er nogen tiltrækning ved at clipsen falder til jorden. Det gjorde vi så og forsøget viste at kun Jern (Fe) og nikkel (Ni) var tiltrukket af magnetens kræft. Dvs. at clipsen kun faldt når Jern eller Nikkel kom imellem clipsen og magneten.Magnetisering og afmagnetisering, curie punktet). Forklar principperne. Når man skal magnetisere kører man magneten i samme retning og starter forfra igen. Eks:Nu er magnetevnen ført over i bestanddelen og er nu en magnet. De eneste metaller der kan magnetiseres permanent er jern, nikkel og kobolt. Altså at føre magnet- evnen ind i metallet. For at udløse magnetismen i metallet skal man banke det ud af metallet eller opvarme den nok. Enten skal man smadre det ned i jorden er banke det ud med en hammer ellers kan man f.eks. give bestanddelen ild indtil den bliver varm. I dette forsøg brugte vi forsøget 5.5 hvor man skulle magnetisere en savklinge, som jeg fortæller om senere. Curiepunktet er et punkt i kun få metaller. Man fandt nemlig ud af ved at afmagnetisere metaller skete der noget underligt, som at de forskellige metaller mistet deres tiltrækning ved forskellige temperaturer. Det er det man kalder Curiepunktet. Nu vil jeg vise jer de forskellige temperaturer for metallerne: