Ældreplejen skal i endnu højere grad end i dag ydes fleksibelt og med fokus på de ældres individuelle behov. De ældre skal i centrum, og institutionerne skal bidrage til at udvikle kvaliteten.
Jeg synes det Trine hun har fat i er et meget stærkt budskab. Et budskab der rent faktisk burde råbes ud over hele Danmark. Hun har jo fuldstændig ret. Danmark er på vej til at blive et U-land i forhold til vores velfærdssamfund. Det er lidt vildt at det kan gå så hurtigt ned af bakke. Vi betaler jo alle skat? Man kan jo spørge sig selv om ikke pengene bliver brugt forkert? Det Trine siger med at vi alle har travlt med at tænke på os selv er også rigtigt. Vi er ved, at udvikle den mest egoistiske generation, som kun gør noget hvis man selv får noget ud af det. Altså personlig vinding. Alle skriger på mere i løn indenfor plejesektoren, men giver det bedre pleje til de ældre og andre plejekrævende? Plejepersonalet er et udskældt folkefærd – nogle burde slet ikke arbejde indenfor pleje og omsorg. Når det så er sagt, skal vi huske på alle de nedskæringer der har været igennem de sidste 10-15 år. Personalet skal løbe hurtigere og hurtigere. De bliver stressende og har slet ikke det overskud der skal til for, at være noget for andre. Før i tiden passede børnene deres forældre, men det er et afsluttet kapitel. Nu har man ikke tid. Jeg syntes Trine rammer mange problem stillinger som vi alle burde tænke mere over.
Det er gratis at oprette en konto