Ungdommen bliver dyrket så enormt, at ældre har mistet deres status. Derfor rejser man sig ikke længere for gamle i bussen.
77-årige Lotte Ervig har det skidt med den måde, yngre generationer behandler hende på.
I bussen stiller jeg mig op, for ellers kommer de unge bare og nidstirrer mig eller beder mig om at rejse mig,« fortæller hun.
På restauranter bliver hun også henvist til en mørk krog frem for fremme i lokalet med vinduesudsigt. Det er mangel på respekt, mener hun og føler sig nedværdiget.
Ifølge en undersøgelse lavet for Nyhedsavisen mener hele 44 procent af de adspurgte, at yngre mennesker i ringe grad eller slet ikke respekterer de ældre. Det naturlige hierarki i samfundet er forsvundet med ungdomsoprøret i 1970 erne, forklarer lektor og samfundsforsker på Aalborg Universitet Johannes Andersen.
»Tidligere var det bærende element i samfundet autoriteter. De repræsenterede traditioner, der skulle bæres videre, men også normerne om, hvordan man bar sig ad. Ungdomsoprøret gjorde, at man lagde afstand til autoriteterne, og det gjorde man ved at vise mangel på respekt,« siger han.
Det er gratis at oprette en konto