På uddannelsen får man en grundlæggende viden om hudpleje. Man får kendskab til skønhedspleje, ansigtsmassage, kosmetiske kropsbehandlinger og fodbehandlinger. Man lærer fx at rense og massere huden, lægge ansigtsmasker og makeup, behandle hudproblemer, lakere negle og fjerne uønsket hårvækst.
Man lærer også om anatomi og fysiologi, hudsygdomme, ernæringens betydning for sundheden og om kemien i kosmetiske præparater. Desuden får man styrket sin sans for stil, form og farve, så du bliver god til at give kunderne råd og vejlede dem om hudpleje og kosmetik.
Uddannelsen varer op til 2 år og 6 måneder. Den veksler mellem skole og praktik. Man kan starte på skole eller i praktik. For at starte i praktik skal du have en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver.
Eksempel på uddannelsesforløb via skoleadgangsvej. Figuren er vejledende - den enkelte skole kan selv tilrettelægge forløbet. Uddannelsen er delt i to dele, et grundforløb og et hovedforløb. Grundforløbet varer normalt 20 uger på teknisk skole, men kan forlænges op til 60 uger. På hovedforløbet er der på trin 1 skoleperioder på i alt 9 uger; på trin 2 skoleperioder på i alt 19 uger. Resten af tiden er man i praktik.
Trin
På trin 1 (wellnessassistent) lærer man bl.a. at stå for kundebetjening og at udføre de forskellige former for krops- og ansigtsbehandlinger.
Det er gratis at oprette en konto