Ada er lige blevet født. Hun er født med rygmarvsbrok. Rygmarvsbrok kan medføre mange forskellige handicap. I værste tilfælde sidder man i en kørestol og er helt afhængig af andres hjælp. Ada er hårdt ramt. Hun har en udposning på ryggen, som er hudløst, og derfor er der stor risiko for infektion. Ikke nok med det, så har Ada vand i hjernen, som meget vel kan være en slem hjerneskade. Operationen mod udposningen på ryggen varer 8 timer.
Man kan vælge, at lade være med at operere med det samme, selvom, at det vil forøge risikoen for at Ada vil dø. Forældrene ønsker ikke, at deres datter skal igennem mange lange operationer. Men samtidig har de heller ikke lyst til bare at gøre ingenting. Det ville måske give hende mange smerter og det er bestemt ikke godt for Ada.
Forældrene ønsker, at Ada modtager aktiv dødshjælp. Det er, i denne her situation, desværre ikke lovligt, men man kan dog lade være med at behandle Ada så levetiden ”måske” ville blive forkortet. Måske siger jeg, for det er jo ikke sikkert i dette tilfælde at hendes levetid bliver ændret. Det kan jo godt være at hun kan leve i mange år uden nogen form for behandling. Det er noget af en spand koldt vand forældrene får i hovedet. De kan nu vælge at lade hende operere og begynde et langvarigt behandlingsforløb med den ene operation efter den anden. Det vil kun skabe mere lidelse for Ada. Ellers kan de vælge at Ada ikke skal opereres og hun vil muligvis få en infektion og dertil kommer smerten også. Det er et stort dilemma forældrene bliver sat i, når de kun ønsker mindst mulig smerte for Ada, ved at modtage aktiv dødshjælp.
Det er gratis at oprette en konto