Valgaften er en kortfilm lavet af Anders Thomas Jensen fra 1998. Filmens hovedtema er racisme og den politiske korrekthed, der præger vores samfund, i forhold til racisme. Hovedpersonen, Peter, har på overfladen meget politisk korrekte holdninger i forhold til andre mennesker. Men på denne valgaften, hvor handlingen finder sted, krydses hans vej af en række mennesker, der får ham til at lære nogle ting om sig selv.
I begyndelsen af filmen hører man i radioen at der er kort tid til at valgstederne lukker, hvorefter Peter kommer ind på et værtshus. På værtshuset sidder i forvejen to mænd. På værtshuset hører vi at Peter arbejder i en humanitær organisation, og at han ikke er bange for at prøve noget anderledes (mexicansk øl). Det viser noget om hvor fordomsfuld han er, da hans kammerat på værtshuset foretrækker at drikke Hoff, og Peter beskylder ham for at være racist, og da bartenderen ikke smider kammeraten ud for at være racist, bliver han også beskyldt for at være racist af Peter. Peter kommer, på grund af racisme snakken, i tanke om at han har glemt at stemme. Han har kun 20 minutter, men da det er meget vigtigt for ham at stemme, begiver han sig mod det nærmeste valgsted, hvor han kører i en taxa med en meget racistisk chauffør. Filmens point of no return, er hvor Peter beslutter sig for at han ikke vil køre med en racistisk chauffør. Det viser samtidig hans intolerance overfor dem der ikke har de samme politiske holdninger som ham selv. Peter begynder hverken at sige chaufføren imod, eller at begynde at diskutere, i stedet stiger han ud af taxaen. Da han gør det, viser det at han ikke er bedre end bartenderen på værtshuset. Han fanger en ny taxa, hvor chaufføren viser sig at være nazist, så den stiger han også hurtigt ud af igen. Tredje taxa har en arabisk chauffør, som viser sig at have et racistisk forhold til japanere, stiger Peter endnu en gang ud af taxaen. Det begynder at regne, hvilket måske afspejler Peters indre. En mand spørger om han vil have et lift, men Peter takker nej. Da han kommer hen til folkets hus, finder vi klimaks, hvor Peter, efter at være kommet for sent, bliver slået ned, fordi han generer perkerne. Peter kommer tilbage til værtshuset, fortæller han at han faldt. Han bestiller nu en Hoff, for nu har han indset at han bare er en helt almindelig dansker, som er fuld af fordomme, ligesom alle andre.
Det er gratis at oprette en konto